Kongelige10 timer siden

Stor mystik: Hvor er kronprins Christian og kong Frederik?

Der sker store ændringer i kongehusets kalender, men hvorfor?
Kronprins Christian skal pludselig ikke være rigsforstander for kong Frederik alligevel, og kongen kommer endda senere hjem end planlagt.
Kronprins Christian skal pludselig ikke være rigsforstander for kong Frederik alligevel, og kongen kommer endda senere hjem end planlagt.
 Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Det skabte stor mystik, da det onsdag kom frem, at kronprins Christian alligevel ikke skal være landets rigsforstander, mens hans far, kong Frederik, er i udlandet.

I stedet er det pludselig dronning Margrethe, der ifølge den kongelige kalender skal varetage forpligtelserne som statsoverhoved.

Kongehuset gav i første omgang ikke nogen årsag til ændringen, men nu har Billed-Bladet lokket et svar ud af dem.

Det er dog ikke et videre detaljeret svar.

Kongehuset fortæller nemlig blot, at kronprins Christian også er rejst ud af Danmark og derfor ikke kan varetage rollen som rigsforstander, da det kræver, at han opholder sig inden for landets grænser.

Kongehuset fortæller ikke, hvor kronprinsen pludselig er rejst hen, hvornår han er tilbage eller hvem han er i selskab med.

Det skyldes, at der er tale om et "privat ophold".

Det er ligeledes uvist, hvor kong Frederik befinder sig i disse dage.

I weekenden og mandag var han til Wimbledon, og han skulle have været bortrejst til og med den 13. juli, men ifølge kongehusets kalender er hans ophold udskudt til og med den 15. juli.

Dronning Margrethe har altså derfor lidt arbejdsdage forude.

Sponsoreret indhold