X FactorI går

Drew Sycamore afløser Oh Land i "X Factor"

Oh Land trækker sig som "X Factor"-dommer af personlige årsager, lyder det i en pressemeddelelse fra TV 2
Oh Land kommer ikke til at være dommer i den kommende sæson af "X Factor". Sangeren har trukket sig af personlige årsager og bliver afløst af Drew Sycamore.
Oh Land kommer ikke til at være dommer i den kommende sæson af "X Factor". Sangeren har trukket sig af personlige årsager og bliver afløst af Drew Sycamore.
 Foto: Søren Jul Lamberth

LÆS OGSÅ: Thomas Blachmans kryptiske ”X Factor”-svar: – Lad os bare lukke den der

Oh Land trækker sig som dommer i den kommende sæson af "X Factor".

Bomben i "X Factor"-land oplyser TV 2 om i en pressemeddelelse.

Her lyder årsagen, at Oh Land trækker sig af personlige årsager.

I stedet tager Drew Sycamore over.

- Vi havde glædet os meget til endnu en sæson med Oh Land ved dommerbordet, men desværre må vi undvære hende i den kommende sæson. Det er en ekstraordinær situation, og derfor er vi taknemmelig for, at et stort navn som Drew Sycamore har mulighed for at springe til med så kort varsel, og vi glæder os til at arbejde sammen med hende, siger underholdningsredaktør på TV 2, Dorte Borregaard.

Dermed bliver det Drew Sycamore, Benjamin Hav og Thomas Blachman, som er de tre dommere i den kommende sæson af "X Factor".

35-årige Drew Sycamore udgav i maj albummet "Occurent Affairs". Nu får hun for en stund mindre tid til solokarrieren, da hun skal være "X Factor"-dommer.
35-årige Drew Sycamore udgav i maj albummet "Occurent Affairs". Nu får hun for en stund mindre tid til solokarrieren, da hun skal være "X Factor"-dommer.
 Foto: Lars H. Laursen

Til pressemødet forud for den kommende sæson af "X Factor", hvor TV 2 afslørede de tre dommere, satte Oh Land ord på, hvorfor hun havde valgt at takke ja til endnu en sæson.

Nanna Øland Fabricius var blot fire uger forinden blevet mor igen.

Dermed har Oh Land og Drew Sycamore også lige præcis den ting tilfælles, da Drew Sycamore og Mattias Kolstrup også blev forældre i juli.

Sponsoreret indhold