
Endelig kan Camilla Ottesen opfylde datterens store drøm: - Hvorfor kan du ikke bare være med, mor?

LÆS OGSÅ: - Jeg vil bare gerne bevæge den lille numse
Når "Vild med dans" snart får premiere for sidste gang, bliver det med en drøm, der endelig går i opfyldelse i familien Ottesen.
Ikke kun for Camilla selv, men i lige så høj grad for datteren Viola, der i årevis har tryglet sin mor om at stille op.
- Altså, det har jo altid været min helt store drøm, at hun skulle være med.
- Vi har været inde og se det helt vildt mange gange, da jeg var lille. Og jeg har altid været sådan: Hvorfor kan du ikke bare være med, mor?, siger Viola til SE og HØR under torsdagens TV 2-premiere på dokumentaren om den afdøde sanger Natasja.
Camilla har måtte skuffe sin datter gang på gang. For som i dag tidligere Viaplay-profil har hun nemlig aldrig haft lov til at medvirke på TV 2.
- Jeg har altid været på Viaplay, så det har aldrig været en mulighed.
- Der må man ikke være med (på TV 2, red.), fortæller hun.

Men nu sker det. og timingen kunne ikke være mere perfekt.
- Det er jo så ideelt, at nu er det sidste omgang, og så skal hun være med, siger Viola begejstret.
Camilla er dog alt andet end rolig ved tanken om at skulle ud på gulvet.
- Jeg synes, det er vildt svært. Det bliver jeg nødt til at sige.
- Jeg har meget respekt for alle dem, der har været med i alle de andre sæsoner. Men når man selv står der, finder man ud af, at det er virkelig, virkelig svært.
- Jeg synes, det er svært at lære koreografien. Jeg synes, det er svært at lære de der trin, vi skal.
Alligevel er hun lykkelig for sin dansepartner, Thomas Evers Poulsen.
- Det var ham, jeg drømte om. Så jeg er meget, meget glad for min dansepartner.
- Og han er meget tålmodig.
Hele holdet: "Vild med dans" 2025
Camilla håber på at få lov at blive længe i konkurrencen, men én ting har hun allerede kastet sig ud i: kjolerne.
- Jeg har været nede i den der kjolekælder. Og den er jo til at dø for.
- Vi er allerede begyndt at planlægge min første kjole, og det er jeg jo på toppen over.
Men nervøsiteten kan hun ikke skjule.
- Jeg frygter jo for, at jeg går i stå, når jeg står derinde… at jeg glemmer det. Det der med, når der så bliver sagt: "Cha-cha-cha med Camilla Ottesen og Thomas Evers Poulsen"...
- Så er jeg bange for, at jeg har glemt alt. Det er jeg mest bange for.”
