
Gustav Salinas har nerver på før "Vild med Dans": - Jeg vil bare gerne bevæge den lille numse

LÆS OGSÅ: Har dårligste chance for at vinde "Vild med dans"
Når "Vild med dans" fra 26. september ruller over skærmen for sidste gang, står realitystjernen Gustav Salinas og YouTuber Jasmin Lind klar i rampelyset. Begge er lige nu i fuld gang med træningen, hvor nerverne er begyndt at melde sig.
- Det er jo så svært. Det er meget svært, siger Gustav ærligt til SE og HØR under premieren torsdag på TV 2-dokumentaren om den afdøde musiker Natasja.
Her mødte også youtuberen Jasmin Lind op på den røde løber. Og hun genkender i den grad følelsen.
- Ja, det er svært.
- Men man lærer meget, fordi det er en anden med til ens træning. Det tror jeg hjælper meget, forklarer hun.

Men for Gustav er der én udfordring, der fylder mere end alt andet:
- Mit problem er, at jeg kan godt lide at bevæge mine hofter. Men det må jeg ikke for meget.
- Man skal være meget stiv, og jeg vil bare gerne bevæge den lille numse, fortæller han med et stort grin.
At forventningerne samtidig er tårnhøje, gør det ikke lettere.
- Folk har skrevet meget til mig. Vi forventer, du vinder.
- Så der ligger rigtig meget pres på, at jeg er dygtig, siger Gustav til SE og HØR.
Det store pres kan Jasmin sagtens mærke, men hun er glad for, at det ikke er rettet mod hende.
- Nu får vi se. Jeg skal godt nok ikke have det der pres på mig.
- Så jeg føler, det er godt, at det er Gustav, der er store forventninger til.
Hele holdet: "Vild med dans" 2025
For Jasmin er det især det at være på live, der er skræmmende.
- Altså, at man glemmer noget på gulvet. Det er jo live.
- Jeg er vant til at lave YouTube, hvor man kan klippe ting, tage en tekst om og sådan noget. Men det her, det er live-tv. Så hvis man laver en fejl, så er det ikke så fedt.
Gustav er dog langt fra sikker i rollen som favorit.
- Jeg vil hellere være den, som folk tror mindst på, og så kan jeg overraske. Nu kan jeg jo kun skuffe, føler jeg.
Derfor bruger han da også selv små pauser på at træne.
- Når jeg har fem minutter, uanset hvor jeg er henne, i fitnesscenteret, så står jeg der, og ja, og ja, folk kigger vildt mærkeligt på mig, men jeg vil bare gøre mig umage.
