RealityI går

Overvældet Laura Lambek fra "Gift ved første blik": Jeg følte den bare ikke

Da den øjeblikkelige tiltrækning udeblev, havde Laura Lambek brug for at fordøje det faktum, at hun netop var blevet gift med en fremmed
Laura Lambek havde håbet på kærlighed ved første blik, da hun mødte Sonny i "Gift ved første blik". Men det skete ikke.
Laura Lambek havde håbet på kærlighed ved første blik, da hun mødte Sonny i "Gift ved første blik". Men det skete ikke.
 Foto: DR

LÆS OGSÅ: Amalie fra ”Gift ved første blik” var i tvivl, men ...: - Nu drømmer jeg om børn

Mens Amalie og Otto bruger hviledagen til alt andet end hvile, er den anderledes kærkommen for Laura Lambek i "Gift ved første blik".

Hun er nemlig godt brugt efter to intense dage med bryllup og gokartdate med cykelsmeden Sonny, som hun lige har mødt.

- Det er en kæmpestor oplevelse, og jeg var simpelthen så overvældet af det hele, at jeg bare havde et virkelig stort behov for lige at komme hjem og sove og få vendt alle tankerne efter alle de her oplevelser, der har været, siger hun til SE og HØR.

- Og så har jeg nok bare reageret meget anderledes, end jeg havde forventet, så jeg har nogle tanker og følelser, jeg har brug for at vende med mig selv, inden vi skal i terapi og på bryllupsrejse.

Laura Lambek havde håbet på kærlighed ved første blik, da hun for første gang skulle møde sit match. Men det var ikke det, der skete.

- Det tror jeg, alle håber på. Det er drømmescenariet, at man går ind og tænker: "Der stod han jo". Men det er meget anderledes, end jeg havde forestillet mig.

- Jeg havde nok forestillet mig, at der ville være en instant kemi og connection, og den føler jeg bare ikke i begyndelsen.

Laura understreger, at hun er enormt nysgerrig på at lære Sonny at kende, fordi de jo er blevet valgt til hinanden af eksperterne.

- Jeg har på intet tidspunkt afskrevet det, jeg kender ham slet ikke. Jeg skal lige lære Sonny at kende og føle mig tryg. Vi er lige blevet gift, men vi kender ikke hinanden.

Laura har brug for at tage det meget ned i tempo og foreslår også til parterapi, at de lægger ud med et venskab.

Sonny går i parterapi med til at lægge ud med et venskab.
Sonny går i parterapi med til at lægge ud med et venskab.
 Foto: DR

- Det er enormt ærgerligt. Jeg er enormt overvældet af det her kæmpe setup, det kan ikke forklares. Det er en helt speciel måde at møde et nyt menneske på, og man ved, at man møder hinanden i håb om at udvikle en romantisk relation. Det ville være meget nemmere, hvis det det slog klik fra første sekund.

- Men jeg har netop meldt mig, fordi jeg enormt gerne vil lægge tid og arbejde i at finde den rigtige.

Sponsoreret indhold