Streaming30. august 2025

Amalie fra ”Gift ved første blik” var i tvivl, men ...: - Nu drømmer jeg om børn

I mange år var tv-bruden i tvivl om, hvorvidt hun gerne ville være mor – det er hun på ingen måde længere
Amalie Klæstrup Nielsen, 32, drømmer om at stifte familie en dag.
Amalie Klæstrup Nielsen, 32, drømmer om at stifte familie en dag.
 Foto: Jesper Sunesen

LÆS OGSÅ: Forlover faldt om i "Gift ved første blik"

- Jeg har savnet tosomheden – og det at have en at dele både hverdagen med, men også oplevelser og rejser.

Sådan lyder det fra Amalie Klæstrup Nielsen, 32, om årsagen til, at hun meldte sig til DR’s ”Gift ved første blik”.

Eller rettere: Hendes ven meldte hende til, mens hun sad ved siden af.

- At være i start 30’erne og være single er på nogle måder fedt – og i virkeligheden federe end at være single i 20’erne – men der er også nogle aspekter af det, hvor der også pludselig kommer et pres udefra med: ”Hvorfor er du stadig single?”.

Amalies største dealbreaker er, hvis en mand er selvhøjtidelig.
Amalies største dealbreaker er, hvis en mand er selvhøjtidelig.
 Foto: Jesper Sunesen

- Og måske også lidt indefra med, at jeg jo også har følt mig klar til at skulle slå mig ned, stifte familie og bygge rede – og hvornår kommer det til at ske for mig? spørger Amalie, da SE og HØR besøger hende i hjemmet på Vesterbro i København.

Så det er en drøm for dig at få børn?

- Ja, det er det, fastslår hun.

”Gift ved første blik”-deltageren underviser en gang om ugen i reformertræning.
”Gift ved første blik”-deltageren underviser en gang om ugen i reformertræning.
 Foto: Jesper Sunesen

Amalie har dog ikke altid haft en drøm om at blive mor.

- Jeg har i mange år været i tvivl, om jeg skulle have børn. Det er mest kommet, når jeg har været i parforhold, at jeg er blevet skruk sammen med dem.

- Det har aldrig været sådan, at jeg bare altid har villet have børn uanset hvad.

- Men når jeg har været i et parforhold, har jeg godt kunnet mærke, at det var det, jeg ville: Drømmen om at have en familie, lyder det.

Amalie blev matchet og gift med Otto Gren Olrik, 32.
Amalie blev matchet og gift med Otto Gren Olrik, 32.
 Foto: Brian Lichtenstein/Snow Productions

Hvorfor har du været i tvivl?

- Det har nok mest været i perioder, hvor jeg har været single. Det er både en tvivl, der bygger på: ”Hvad hvis det ikke sker for mig?”.

- Så er det måske lidt nemmere bare at sige: ”Det er heller ikke sikkert, jeg vil have børn”.

- For hvis jeg selv vælger det fra, bliver jeg heller ikke skuffet, hvis det ikke sker for mig, siger ”Gift ved første blik”-deltageren og tilføjer:

- Men også, fordi jeg godt kan lide frihed. Jeg kan godt lide at kunne rejse og gøre lige, hvad jeg vil, være ude og være social og tage i byen.

- Træne, når jeg vil, og dyrke mine fritidsinteresser. Jeg kan godt blive lidt skræmt af hamsterhjulet.

- Men når alt kommer til alt, ved jeg jo godt inderst inde, at jeg på et eller andet tidspunkt gerne vil have et par børn.

En af Amalies brudepiger havde købt Ottolenghis ”Comfort”-kogebog til parret.
En af Amalies brudepiger havde købt Ottolenghis ”Comfort”-kogebog til parret.
 Foto: Jesper Sunesen

Frisk fynbo

Amalie er vokset op med sin mor, far og storesøster i Årslev syd for Odense.

Efter gymnasiet i Odense havde hun et sabbatår, hvorefter hun i 2014 flyttede til København.

Hun tog en bachelor- og kandidatuddannelse på CBS, og efter at have arbejdet på et kommunikationsbureau blev hun adjunk på Cphbusiness, hvor hun i dag er lektor.

Her underviser hun i digital markedsføring og personlig branding.

Ved siden af jobbet arbejder hun som reformerinstruktør en dag om ugen.

- Jeg synes, det er fedt at give folk den time, hvor de bare kan slå hovedet fra, få sved på panden og gøre noget godt for deres krop og sjæl. Jeg synes selv, at reformerpilates er fedt, og du bliver stærk og smidig, fortæller Amalie, der går op i at leve sundt.

Amalie kan godt lide at læse bøger og strikke.
Amalie kan godt lide at læse bøger og strikke.
 Foto: Jesper Sunesen

Bidt af byen

- Jeg løber også og holder mig i form på den måde. Går til løbeintervaltræning og forsøger at spise varieret. Men jeg spiser også meget kage og slik – og drikker også meget alkohol, siger hun og griner.

- Og så går jeg meget i saunagus.

Hun ser sig selv blive boende i København.

- Men der er mange, der siger, man ændrer holdning, når man får børn. Men jeg ser mig selv i København i mange år endnu. Jeg synes, København er en fed by.

Først og fremmest handler det om, at det er her, jeg har mine venner og mit netværk. Jeg bruger rigtig meget tid med mine venner, siger Amalie og fortsætter:

- Men jeg kan også godt lide det tempo og de muligheder, der er i København. Du kan være lidt mere, end du kan på Fyn.

Kendte allerede hinanden

Amalie kendte faktisk Dorthe Johanne Brown, 41, som i programmet blev gift med Lasse Lilja Vilhelmsen, 41, i forvejen.

- Jeg har arbejdet sammen med Dorthe i en butik, der hedder Notre Dame, siger Amalie.

- Hun designede vinduerne – og jeg havde bare et studiejob.

https://imgix.seoghoer.dk/20250829104458-a54ac004-4b57-4bba-8ef8-fa7786696cfd/f44cb209-8935-42c8-a67c-ddb914b16e5f.jpg
 Foto: Jesper Sunesen

Fandt kjolen alene

Mens seerne var med, da de andre deltagere var ude i butikkerne for at prøve tøj til den store dag, var det ikke tilfældet med Amalie.

- Jeg havde udset mig nogle ting inde på Rotates hjemmeside. Det passede godt med min stil. Så jeg prøvede at kontakte dem med min VJ (videojournalist, red.) om, at vi gerne ville lave optagelser dernede.

Man skulle tro, de ville synes, det var god reklame, men det syntes de ikke, siger Amalie om butikken, der ikke ville have, der blev optaget til DR-hittet.

- Så jeg endte med at stå dernede og prøve en brudekjole helt alene, fortæller hun.

Sponsoreret indhold