
Lil Nas X i chokskandale: Nøgen på gaden – sigtet for fire forbrydelser efter slagsmål med politiet

LÆS OGSÅ: Lil Nas X indlagt på hospitalet: Har mistet kontrollen over højre side af ansigtet
Der var kaos i Los Angeles, da verdensstjernen Lil Nas X i torsdags gik amok på åben gade.
Den 26-årige rapper, der slog igennem med megahittet "Old Town Road", er nu sigtet for hele fire forbrydelser.
Flere borgere ringede til politiet, da de tidligt om morgenen så Lil Nas X vandre nøgen rundt på Ventura Blvd. i San Fernando Valley.
Iført kun hvide cowboystøvler og undertøj – og senere helt nøgen – blev han filmet, mens han satte en trafik-kegle på hovedet og rappede Nicki Minajs vers fra Kanye Wests "Monster".
Da politiet nåede frem, gik det helt galt. Ifølge TMZ løb stjernen mod betjentene og nåede at såre mindst tre af dem. NBC News skriver, at han endda slog en betjent to gange i ansigtet.
Han blev derefter lagt i håndjern og kørt direkte på hospitalet for en mulig overdosis, inden turen gik til fængslet.
Fire alvorlige sigtelser
Lil Nas X, der i virkeligheden hedder Montero Hill, står nu over for fire sigtelser – heriblandt vold mod en politibetjent med personskade og modstand mod anholdelse.

Han tilbragte weekenden bag tremmer, før han mandag stod foran en dommer.
Det bizarre sammenbrud kommer efter, at Lil Nas X tidligere i år selv fortalte, at han havde haft det svært de seneste år.
- Jeg prøver at lægge mere intention i min musik og min kreativitet, forklarede han dengang i en video.
Lil Nas X blev superstjerne nærmest over natten, da Old Town Road gik viralt i 2019.
