Dicte sælger sommerhuset i Tisvildeleje

LÆS OGSÅ: Dicte i angreb på statsminister Mette Frederiksen
Dicte har sat sit sommerhus i Tisvildeleje til salg.
Den 58-årige sangerinde, som den 9. september fylder 59 og som er mindre kendt under navnet Benedicte Westergaard Madsen, vil have 6.195.000 kr. for det 62 kvm. store sommerhus, som hun og ekskæresten Christian Finnerup købte i 2019.
Dengang betalte de 1.995.000 kr. for ferieboligen.
To år senere købte Dicte sin 21 år yngre kæreste ud - det kostede hende 2,2 mio. kr.
Fritidsboligen i Tisvildeleje, som Dicte nu skiller sig af med, er blevet moderniseret, mens sangerinden har haft det. Der er både nyt tag, nyt badeværelse, et nydeligt køkken, brændeovn og en kæmpestor træterrasse.
I en tilstødende anneksbygning er der to ekstra rum, badeværelse og ekstra toilet.
Grunden er på 1.248 kvm. og der er mindre end en kilometers travetur til stranden.
Dicte og ekskæresten Christian Finnerup havde tidligere et sommerhus i det nærliggende Vejby. Det solgte de til studieværten Abdel Mahmoud.
Se mæglerens billeder og beskrivelse af Dictes sommerhus her.