Kendte19 timer siden

Oh Land sætter ord på datterens navn: – Drengene ville have, at hun skulle hedde …

Der var ikke helt enighed blandt alle familiemedlemmer hjemme hos Oh Lands familie, da datterens navn skulle findes
Der var særligt ét andet navn oppe at vende, da datterens navn skulle findes. Men Oh Lands børns bud endte med at blive kasseret.
 Video: Kaspar Wenstrup. Journalist: Oliver Morell Andersen

Stod det til Ernst, som hun har sammen med Adi Zukanovic, og Svend, som hun har sammen med eksmanden Eske Kath, var der nemlig et bedre navn til deres lillesøster.

- Drengene ville meget gerne have, at hun skulle hedde Teddy. Og der tænkte vi: ”Arggg, god idé”, siger hun ironisk til SE og HØR, som mødte hende på ”X Factor”-pressemødet og fortsætter.

- Så vi endte på Bellis, fordi vi synes, at det er en sød lille ukrudtsblomst, som er overalt i haven. Den minder os på en måde også om dronning Margrethe og Daisy. Så der var et eller andet, der var meget eventyrligt og sødt ved, at hun var en lille Bellis-blomst.

Tirsdag kom det frem, at Oh Land har valgt at takke ja til endnu en sæson som ”X Factor”-dommer til trods for, at hun altså næsten lige er blevet mor igen.

Med andre ord begynder ”X Factor”-arbejdet inden længe, og derfor er der ikke hverken meget barsel eller sommerferie i sigte.

Sommeren har – foruden graviditeten – budt på blandt andet Roskilde Festival, og det er da heller ikke fordi, at sommeren ikke har været god ved Oh Land, selvom der har været et hovedfokus.

- Min sommer har udelukkende handlet om, at jeg skulle have en lille ny. Så sommeren er blevet brugt til at forberede sig på det, og så at få det her lille barn hjem og ind i familien.

Sponsoreret indhold