Kendte7 timer siden

Jennifer Aniston om Matthew Perrys død: Det var for det bedste

”Venner”-stjernen Jennifer Aniston er hudløs ærlig, når hun taler om kollegaen Matthew Perrys alt for tidlige død i oktober 2023
Matthew Perry, Jennifer Aniston and David Schwimmer
”Venner”-stjernen Jennifer Aniston er hudløs ærlig, når hun taler om kollegaen Matthew Perrys alt for tidlige død i oktober 2023. Her ses de med David Schwimmer.
 Foto: Dave Lewis/Shutterstock/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Jennifer Aniston deler RØRENDE hyldest til Matthew Perry – og en privat besked

Hele verden gik i stå, da det i slutningen af oktober 2023 kom frem, at ”Venner”-stjernen Matthew Perry var død i en alder af bare 54 år.

Den elskede skuespiller efterlod sig ikke blot en hel fanskare i sorg – han efterlod sig også nogle helt særlige venner: De fem andre skuespillere fra hitserien.

I et stort interview med Vanity Fair sætter 56-årige Jennifer Aniston nu flere ord på det tab, der ramte dem, da Matthew Perry 28. oktober 2023 blev fundet død i sit boblehjem i sit hjem i Pacific Palisades i Los Angeles.

I interviewet fortæller en hudløs ærlig Jennifer Aniston, at hun og de andre ”Venner”-kolleger havde ”sørget over Matthew Perry” længe før hans død. Perry døde af en overdosis ketamin.

- Vi gjorde alt, vi kunne, når vi kunne, siger Aniston.

- Men det føles næsten som om, vi havde sørget over Matthew længe, fordi kampen mod hans sygdom var så hård for ham at kæmpe, siger Jennifer Aniston i interviewet.

Matthew Perry blev allemandseje i rollen som den evigt sjove Chandler Bing i "Venner".
Matthew Perry blev allemandseje i rollen som den evigt sjove Chandler Bing i "Venner".
 Foto: Ho/Reuters/Ritzau Scanpix

Matthew Perry var selv åben om det årelange misbrug af piller og alkohol, der altså endte med at koste ham livet. Derfor vidste alle omkring ham også, hvor hårdt misbruget tærede på ham.

- Så hårdt som det var for alle os og for fansene, er der også en del af mig, der tænker, at dette er det bedste (at han døde, red.). Jeg er glad for, han er ude af smerten, siger en ærlig Aniston i interviewet.

Matthew Perry døde 28. oktober. Et par uger senere, 15. november 2023, delte Jennifer Aniston et længere skriv på sin instagramprofil, hvor hun hyldede sin afdøde ven:

– Oh boy, den her har været svær … At skulle sige farvel til vores Matty har været en sindssyg bølge af følelser, som jeg aldrig har oplevet før. Vi oplever alle tab på et tidspunkt i vores liv, skrev Jennifer Aniston, der på samme tid skrev, at hun midt i denne sorg oplevede en strøm af glæde og taknemmelighed over at have mødt og elsket én som ham:

Jennifer Aniston husker – som så mange andre – Matthew Perry ”som han den sjove”. I sit opslag fortalte hun også, at han selv elskede at få folk til at grine.

– Som han selv sagde, hvis han ikke hørte ’grinet’, troede han, at han skulle dø. Hans liv afhang bogstaveligt talt af det. Og mand, det lykkedes ham at gøre netop det. Han fik os alle til at grine. Og grine hårdt.

Sponsoreret indhold