Jennifer Aniston deler RØRENDE hyldest til Matthew Perry – og en privat besked
LÆS OGSÅ: Jennifer Anistons FIRE rørende ord, der reddede Matthew Perry
Hele verden gik i stå, da det i slutningen af oktober kom frem, at ”Venner”-stjernen Matthew Perry er død i en alder af bare 54 år.
Den elskede skuespiller efterlod sig ikke blot en hel fanskare i sorg – han efterlader sig også nogle helt særlige venner: De fem andre skuespillere fra hitserien.
De seneste dage har både Matt LeBlanc og Courteney Cox delt rørende hyldester. Og nu er turen så kommet til Jennifer Aniston, 54.
I en rørende besked på Instagram hylder hun sin ganske særlige ven, og hun lægger heller ikke skjul på, at sorgen har ramt hende dybt:
– Oh boy, den her har været svær … At skulle sige farvel til vores Matty har været en sindssyg bølge af følelser, som jeg aldrig har oplevet før. Vi oplever alle tab på et tidspunkt i vores liv, skriver Jennifer Aniston, der på samme tid skriver, at hun midt i denne sorg har oplevet en strøm af glæde og taknemmelighed over at have mødt og elsket én som ham:
– Han var sådan en del af vores dna. Vi var altid os seks. Dette var en familie, der blev udvalgt, og som altid ændrede, hvem vi var, og hvad vores vej skulle være.
Jennifer Aniston husker – som så mange andre – Matthew Perry ”som han den sjove”. Hun fortæller også, at han selv elskede at få folk til at grine.
– Som han selv sagde, hvis han ikke hørte ’grinet’, troede han, at han skulle dø. Hans liv afhang bogstaveligt talt af det. Og mand, det lykkedes ham at gøre netop det. Han fik os alle til at grine. Og grine hårdt.
Siden den triste nyhed om hans død har Jennifer Aniston skiftevis grinet og grædt over minderne, fortæller hun.
– Jeg vil beholde dem for evigt og altid. Jeg fandt en sms, som han sendte mig ud af ingenting en dag. Det siger det hele, fortæller Jennifer Aniston, der altså også deler den private besked, som hun fik fra sin afdøde ven en dag.
Slutteligt fortæller hun:
Matty, jeg elsker dig så højt, og jeg ved, at du nu er helt i fred og ude af enhver smerte. Jeg taler til dig hver dag … nogle gange kan jeg næsten høre dig sige "could you BE any crazier?”