Kendte8 timer siden (opd. 1 time siden)

Thomas Evers: Bryllupsrejse på Smukfest

Det forelskede par nyder hvedebrødsdagene i Skanderborg
Thomas Evers Poulsen og Sæþór Kristínsson fejrer deres bryllypsrejse i Skanderborg til Smukfest. 
Thomas Evers Poulsen og Sæþór Kristínsson nyder deres bryllypsrejse i Skanderborg til Smukfest.
 Foto: Dan Mariegaard

LÆS OGSÅ: Hun førte ham op til alteret

For to måneder siden sagde Thomas Evers Poulsen og Sæþór Kristínsson ja til at følges i medgang og modgang, og nu er det så blevet tid til bryllupsrejsen.

Den foregår på årets Smukfest, og det var nemlig også temaet for deres bryllup.

- Smukfest har bare en helt særlig stemning. Så vi ville gerne prøve at indkapsle den stemning, der er her i Bøgeskoven, og prøve at få den ind i vores fest, og det synes, jeg vi lykkedes ret godt med, siger Sæþór Kristínsson.

- Vi ville gerne have en afslappet stemning, hvor man ikke sidder bænket til en stol i seks timer for at få middag, supplerer Thomas Evers Poulsen.

De havde derfor sørget for foodtrucks og drinks allerede fra klokken 17 under deres store bryllupsfest.

- Så det var en rigtig god fest, ligesom vi ønskede, jubler parret.

Nu er de nået til bryllupsrejsen, og den foregår selvfølgelig på Smukfest, hvor de er for fjerde gang sammen.

- Mange af dem, som var med til vores bryllup, har vi også mødt her, fortæller parret, der også bliver ønsket tillykke fra mange af dem, de møder på pladsen.

- Så vi fortsætter jo lidt den fest, vi havde her, lyder meldingen fra det festglade par.

De overnatter på Odder Parkhotel, hvor de er så heldige, at de har fået spabad på værelset.

På et senere tidspunkt tager parret på en længere bryllupsrejse, men først skal Thomas Evers Poulsen være med i den sidste sæson af ”Vild med dans”, der har premiere på TV 2 til efteråret.

En dag i kærlighedens navn

Sponsoreret indhold