
Kelly Osbourne knust efter Ozzys død: Det sværeste øjeblik i mit liv

LÆS OGSÅ: Hjerteskærende detalje: Kelly Osbourne dukker op klædt i rørende hyldest til Ozzy Osbourne
Kelly Osbourne er i sorg.
Den 40-årige tv-stjerne har senest delt et følelsesladet opslag med sine mange følgere på Instagram, hvor hun sætter ord på den smerte, som hun står midt i efter tabet af sin far – rockikonet Ozzy Osbourne.
– Jeg har sat mig ned for at skrive det her hundrede gange, og jeg ved stadig ikke, om ordene nogensinde vil føles som nok… men fra bunden af mit hjerte: tak, skriver hun.
Kelly fortæller, at kærligheden og de mange beskeder fra fans har hjulpet hende igennem den ubærlige sorg.

– Den støtte og de smukke beskeder, jeg har fået fra så mange af jer, har virkelig hjulpet mig igennem det sværeste øjeblik i mit liv.
Kelly deler også, hvordan hun helt konkret oplever tabet af sin far, der gik bort den 22. juli, 76 år gammel.
– Sorg er en mærkelig ting – den sniger sig ind på én i bølger. Jeg vil ikke være okay i lang tid, men det gør en forskel at vide, at min familie ikke er alene i smerten, skriver hun.
– Jeg holder fast i kærligheden, lyset og den arv, han efterlod.

Privat afsked i Birmingham
Ozzy Osbourne blev begravet ved en privat ceremoni i hjembyen Birmingham den 30. juli. Blandt de fremmødte var store navne som Marilyn Manson, Rob Zombie, Corey Taylor og Zakk Wylde.
Ozzys familie – hustruen Sharon og børnene Kelly, Jack, Aimee og Louis – bekræftede dødsfaldet i en fælles udtalelse for to uger siden.
– Han var omgivet af sin familie og fyldt med kærlighed. Vi beder alle om at respektere vores privatliv i denne tid, lød det.
Ozzy havde i årevis kæmpet med alvorlige helbredsproblemer – blandt andet Parkinsons sygdom og en alvorlig rygskade.
Ozzy Osbourne og Sharon blev gift i 1982 og har sammen børnene Aimee (41), Kelly (40) og Jack (39). Fra sit tidligere ægteskab med Thelma Riley havde Ozzy også børnene Elliot (59), Jessica (53) og Louis (50).
