HollywoodI går

Hjerteskærende detalje: Kelly Osbourne dukker op klædt i rørende hyldest til Ozzy Osbourne

Favoritdatteren Kelly Osbourne gemte tårerne bag et sæt runde briller, der var en klar hyldest til sin afdøde rocklegendefar, Ozzy Osbourne

Ozzy Osbourne begraves

LÆS OGSÅ: Rørende mindeoptog for Ozzy Osbourne: Sharon og børnene bryder helt sammen

Kelly Osbourne satte et dybt personligt præg på sin fars begravelseskortége, da hun onsdag dukkede op i Ozzys karakteristiske lilla solbriller.

Kelly, der ifølge Ozzy selv var hans “yndlingsbarn”, ankom sammen med sine søskende Jack og Aimee, stedsøsteren Louis og deres mor Sharon til Black Sabbath Bridge i Birmingham, hvor tusindvis af fans havde samlet sig. Sammen lagde de blomster og lavede fredstegn til de fremmødte.

Ozzy har flere gange udtalt, at han og Kelly var “som to dråber vand” og delte en særlig forståelse. I 2003 udgav far og datter en version af "Changes", som røg direkte til tops på hitlisterne.

Kellys valg af solbriller var ikke tilfældigt.
Kellys valg af solbriller var ikke tilfældigt.
 Foto: Ritzau Scanpix

Kelly dækkede sine tårer bag glasset og lænede sig mod familien, mens live-bandet Bostin’ Brass spillede Black Sabbath-hits som "Iron Man" og "Paranoid" langs ruten.

Ozzy Osbournes rustvogn – en sort Jaguar pyntet med lilla blomster og hans navn i store bogstaver – rullede fra barndomshjemmet i Aston og gennem Birmingham centrum.

På gaderne stod fans i hobetal, og ved Black Sabbath Bridge var der dannet et uofficielt mindested med blomster, breve og billeder.

Familien har selv finansieret det hele og har arbejdet tæt sammen med byrådet for at sikre, at alt foregik med værdighed – præcis som Ozzy ønskede det.

Ozzy havde nemlig selv gjort det klart, at han ikke ønskede en trist afsked, men en fejring.

– Jeg vil ikke have en sørgefest. Spil Justin Bieber, hvis det gør jer glade. Bare folk smiler, sagde han i et interview i 2011.

Sponsoreret indhold