Babylykke: Cameron Dallas er blevet far

LÆS OGSÅ: Benjamin Lassen kæmper med PTSD: - Jeg har truffet en af de sværeste beslutninger i mit liv
Cameron Dallas, 30, er en glad mand. Og det kan man godt forstå.
For den amerikanske skuespiller og influencer er nemlig blevet far for første gang til en lille pige.
Det skriver People, der henviser til et opslag på Instagram, som Cameron Dallas har delt sammen med sin kæreste, Madisyn Menchaca, der altså er moren til den lille pige.
- Fik min drømmerolle, lyder det i opslaget, hvor både navn og fødselsdato også afsløres.
Parret har givet pigen navnet Indy Lee Dallas, som blev født 26. juli.
I opslaget har Cameron Dallas og Madisyn Menchaca delt flere billeder af deres nyfødte datter, der blandt andet ses ligge ved siden af sin skuespillerfar.
Ifølge People var det tilbage i februar, at parret kunne fortælle, at de ventede deres første barn sammen.
Cameron Dallas og Madisyn Menchaca stod offentligt frem som par i 2020.
Cameron Dallas - som har 26.4 mio. følgere på Instagram - er kendt fra flere film og tv-serier.
Blandt andet fra realityserien "Chasing Cameron", hvor han selv er i hovedrollen.
Men også fra komedierne "Expelled" fra 2014 samt "The Outfield" fra 2015.