KendteI går

Benjamin Lassen kæmper med PTSD: - Jeg har truffet en af de sværeste beslutninger i mit liv

Benjamin Lassen har været nødt til at give lidt slip på børnene
Benjamin Lassen.
Benjamin Lassen.
 Foto: Søren Jul Lamberth

LÆS OGSÅ: Benjamin Lassens liv vendt på hovedet af PTSD: En supermarkedskø kan lægge mig ned i flere dage

Benjamin Lassen, 32, fra ”Kærlighed hvor kragerne vender” har været nødsaget til at træffe en stor og svær beslutning.

Det fortæller han i et opslag på Instagram.

Benjamin Lassen - som kæmper med PTSD - skriver, at han i flere år haft sine to børn i en 7/7-ordning, men ”Kærlighed hvor kragerne vender”-deltageren fortæller, at han ikke længere kan give børnene alt det, de fortjener.

Roen, kærligheden samt stabiliteten. Derfor kommer han til at se børnene mindre i fremtiden.

- Fremover vil jeg være sammen med mine børn fem dage hver anden uge – og selvom det gør ondt at give lidt slip, så ved jeg, det er det rigtige. For dem. Og for mig, lyder det fra Benjamin Lassen.

Benjamin Lassen fortæller videre, at han har truffet beslutningen for at blive en stærkere og mere nærværende version af sig selv.

Hans sind har brug for struktur, forudsigelighed og ro.

- Det er det modsatte af småbørns spontanitet og kaos. Når de er hos mig, kører mit indre alarmberedskab i højeste gear.

- Jeg bliver hurtigt drænet, og det slider, fortæller Benjamin Lassen.

Benjamin Lassen afslutter opslaget med at sige, at valget ikke handler om at give op.

- Det handler om at tage ansvar. Om at elske mine børn så højt, at jeg tør gøre det svære – for deres skyld.

Benjamin Lassen har en datter på to og et halvt år og en søn på fire og et halvt.

Nedenunder kan du læse mere om, hvorfor Benjamin Lassen ikke længere bor sammen med børnenes mor.

Sponsoreret indhold