
Super Bowl-vinder Bryan Braman blev 38 år: Sådan var hans sidste tid

LÆS OGSÅ: Super Bowl-vinder Bryan Braman er død: Blev 38 år
I en alder af 38 år døde den tidligere NFL-spiller Bryan Braman torsdag.
Tidligere i år blev han diagnosticeret med en sjælden og aggressiv form for kræft, som han siden gennemgik en række operationer for.
Derfor kom dødsfaldet heller ikke som et chok for Braman eller familien, som brugte den sidste tid på at sige farvel til hinanden.
Det fortæller NFL-spillerens agent og ven, Sean Stellato, i et interview med People.
- Hans døtre på 8 og 11 år brugte de sidste to uger med ham, mens han var døende. Han elskede de to piger så, så meget. De var hans alt, hans arv, siger agenten om NFL-spilleren, der var den første spiller, han indgik en aftale med, da han startede sit agentfirma.
Siden var de to tæt på hinanden, og Stellato var også med på banen for at fejre, da Bryan Braman og resten af Philadelphia Eagles-mandskabet i 2017-18-sæsonen vandt Super Bowl.
- Jeg vil sige, at han på alle måder var en kriger, både på banen og i livet, siger agenten og fortæller, at Braman aldrig mistede modet, selvom han både som fodboldspiller og menneske stod over for en række kampe.
- Hans dødsfald efterlader et tomrum - ikke bare i NFL-verdenen, men også i ånden for alle underdogs, som har måttet kæmpe for at spille amerikanske fodbold.
Bryan Braman startede sin NFL-karriere i 2011, hvor han skrev kontrakt med Houston Texans uden om draften. Han tilbragte tre sæsoner hos klubben.
Forud for 2014-sæsonen skiftede han til Philadelphia Eagles, hvor han også tilbragte tre sæsoner, inden turen gik til New Orleans Saints, hvor han dog aldrig nåede i kamp, inden han kort efter blev fritstillet efter en skade.
Han var dog ikke arbejdsløs specielt længe.
For i december 2017 vendte han tilbage til Philadelphia Eagles mod slutningen af sæsonen. Her kom han i kamp i løbet af slutspillet, hvor Eagles endte med at gå hele vejen til Super Bowl, som de også vandt og New England Patriots.
Bryan Braman står noteret for én tackling i den kamp, som endte med at blive hans sidste i karrieren.
