Super Bowl-vinder Bryan Braman er død: Blev 38 år

Bryan Braman har mistet livet efter kort tids sygdom.
Det oplyser hans agent, Sean Stellato, til ESPN.
Han blev 38 år.
Den tidligere NFL-spiller blev tidligere i år diagnosticeret med en sjælden og aggressiv form for kræft, som han siden gennemgik en række operationer for.
Men hans liv stod altså ikke til at redde.
- Hvil i fred. Væk alt for tidligt, skriver hans tidligere holdkammerat JJ Watt på X.

Bryan Braman startede sin NFL-karriere i 2011, hvor han skrev kontrakt med Houston Texans uden om draften. Han tilbragte tre sæsoner hos klubben.
Forud for 2014-sæsonen skiftede han til Philadelphia Eagles, hvor han også tilbragte tre sæsoner, inden turen gik til New Orleans Saints, hvor han dog aldrig nåede i kamp, inden han kort efter blev fritstillet efter en skade.
Han var dog ikke arbejdsløs specielt længe.
For i december 2017 vendte han tilbage til Philadelphia Eagles mod slutningen af sæsonen. Her kom han i kamp i løbet af slutspillet, hvor Eagles endte med at gå hele vejen til Super Bowl, som de også vandt og New England Patriots.
Bryan Braman står noteret for én tackling i den kamp, som endte med at blive hans sidste i karrieren.
I forbindelse med offentliggørelsen af sygdommen, blev der startet en indsamling. Her er der i skrivende stund indsamlet 88.527 kroner, hvilket svarer til 569.476,49 kroner.
Han efterlader sig to døtre på 11 og 8 år.