Kongelige22 timer siden

Hvad sker der her? Emmanuel Macron i tæt flirt med prinsesse Kate

Charmerede Kate fik et frækt blink under gallamiddagen, hvor stjerner som Elton John og Mick Jagger satte ekstra glans på den royale fest
Oh La La..! Det kan man da kalde god energi, Macron.
Oh La La..! Det kan man da kalde god energi, Macron.
 Foto: Ludovic Marin/AFP/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Prinsesse Kate overrasker - første gang i 583 dage

Det blev et fransk blink, der tirsdag stjal overskrifterne, da det britiske kongehus bød på statsmiddag i anledning af franske Emmanuel Macrons besøg.

For præsidenten var tydeligt i hopla - især over sin placering ved siden af prinsesse Kate, som han sendte flere legende blikke under middagen.

Kong Charles og dronning Camilla havde da også inviteret til et royalt overflødighedshorn på Windsor Castle med prominente gæster som Elton John, Mick Jagger og altså en strålende prinsesse Kate, der var med til sin første statsbanket i næsten to år.

Kemien mellem Emmanuel Macron og prinsesse Kate er helt i top.
Kemien mellem Emmanuel Macron og prinsesse Kate er helt i top.
 Foto: Ludovic Marin/AFP/Ritzau Scanpix

Kate sad under middagen mellem Macron og den franske kunsthistoriker Christophe Leribault.

Og på et tidspunkt fangede kameraerne et glimt af et glimt - nemlig det øjeblik, hvor den franske præsident blinkede til prinsessen, mens de klirrede glas.

De to blev også set i intens samtale før kongens skål.

Gæstelisten var som nævnt spækket med kendte navne.

Mick Jagger ankom med sin forlovede Melanie Hamrick, mens Elton John deltog med sin mand David Furnish – og til trods for gallapåklædning beholdt han sine karakteristiske briller på.

Mick Jagger og Melanie Hamrick var i strålende humør.
Mick Jagger og Melanie Hamrick var i strålende humør.
 Foto: Ludovic Marin/Reuters/Ritzau Scanpix

Elton, der bor tæt på Windsor og har hus i Frankrig, blev undtagelsesvis placeret ved siden af sin ægtefælle, hvilket er et brud med den normale bordskik, men måske nødvendigt på grund af hans synsproblemer efter en alvorlig øjeninfektion.

På hans anden side sad hertuginden af Gloucester.

Elton John og David Furnish blev mod den normale etikette sat ved siden af hinanden, så David kunne støtte sin næsten blinde mand
Elton John og David Furnish blev mod den normale etikette sat ved siden af hinanden, så David kunne støtte sin næsten blinde mand
 Foto: Ludovic Marin/Reuters/Ritzau Scanpix

Blandt de øvrige gæster var skuespillerinden Kristin Scott Thomas, forfatterne Joanne Harris og Sebastian Faulks, billedhuggeren Antony Gormley og fodboldmålmanden Mary Earps, som til daglig spiller i Paris Saint-Germain.

Også Labour-leder Keir Starmer og hans hustru Lady Victoria var til stede.

Sponsoreret indhold