
Prinsesse Kate overrasker: Gør det for første gang i 583 dage

583 dage. Eller omkring halvandet år.
Det er så lang tid, der er gået, siden vi sidste gang så prinsesse Kate med en tiara på hovedet.
Tirsdag skete det dog igen.
Her dukkede den 43-årige britiske prinsesse nemlig op til en royal middag til ære for den franske præsident, Emmanuel Macron, med den opsigtsvækkende hovedbeklædning.
Det skriver People Magazine
Og ifølge det amerikanske medie var det ikke bare hvilken som helst tiara, Kate Middleton havde på under middagen på Windsor Castle.
Der var nemlig tale om prinsesse Dianas favorit-tiara, dengang hun var i live.

Første gang prinsesse Kate var iført tiaraen var i 2015 i forbindelse med en royal reception, mens hun sidst blev set i den i 2023.
Indtil nu altså.
Prinsessen var - udover tiaraen - iført en rød kjole, der er designet af Sarah Burton, til middagen, hvor også prins William, kong Charles og dronning Camille var til stede.
Det samme var Emmanuel Macrons kone, Brigitte, som for nylig trak overskrifter for en bizar hændelse, hvor hun tilsyneladende slog sin præsident-mand i ansigtet.
Læs mere om dette ved at klikke på linket herunder:
