Nyheder10 timer siden

Første dag på Roskilde Festival: - Man skider ikke i campen!

På årets første dag på Roskilde Festival tager SE og HØR temperaturen på campingområdet, hvor der hersker flere uskrevne regler blandt gæsterne
Roskilde Festival 2025 er i gang, og SE og HØR var med, da de første camps blev slået op. Video: Kaspar Wenstrup / Journalist: Nicklas Erik Lagerstorf
 Video: Kaspar Wenstrup

LÆS OGSÅ: HER ER DE VÆRSTE NABOER PÅ ROSKILDE FESTIVAL

I et helt år har gæsterne på Roskilde Festival ventet på at indtage Dyrskuepladsen, og i dag klokken 09.40 blev de første lukket ind - endda 20 minutter før tid.

SE og HØR er naturligvis på plads, og vi var med, da de første camps begyndte at rejse sig på de gigantiske græsmarker i Roskilde.

Flere havde problemer med at få sat teltene helt rigtigt op, og efter 10 minutter stødte vi sågar på en kvinde, som allerede der lagde sig på græsset for at få et hvil.

Hun havde løbet ind for at sikre en god plads og måtte konstatere, at hendes kondi måske ikke var så god, som hun gerne ville have.

På vores færd rundt på campingområdet spurgte SE og HØR også Roskilde-gæsterne, om de har nogle særlige regler i deres camps, som bare skal følges.

Se billeder fra Roskilde Festivals første dag i galleriet herunder:

Roskilde Festival 2025: Første dag i billeder

Altså en slags uskrevent reglement, som rækker udover de regler, som Roskilde Festival selv sætter op. Det må man sige, at gæsterne har.

I en camp er det nemlig en ufravigelig regel, at man tager en ølbong, før man går i seng. Ifølge kvinden fra campen, som vi talte med, så er det for at sikre, at alle kommer godt i seng.

Mere håndgribeligt var det fra en veltrænet makker, vi mødte i det vestlige campingområde. Den vigtigste regel i deres camp var meget lige til.

- Man skider ikke i campen, udbrød han.

En regel, som kun ganske, ganske få kan være uenig i.

Se hele indslaget i videoen øverst i artiklen!

Sponsoreret indhold