"Paradise"-stjerne på Roskilde Festival: - Jeg er campens diva
LÆS OGSÅ: ROSKILDE FESTIVAL MED STOR OVERRASKELSE
Sidste år tog rigtig, rigtig hårdt på Anders Theodor, som ligesom alle andre gæster havde en sjaskvåd Roskilde Festival.
Alligevel er den tidligere "Paradise"-deltager vendt tilbage til smatten, og igen i år var han en af de første til at indtage campingområdet.
Og svaret er klart, da SE og HØR møder Anders og spørger, hvorfor han er vendt tilbage på trods af sidste års sjaskvåde omgang.
- Stemningen, menneskerne og det gode vejr i år, lyder det fra paradisoen.
Vi møder den grønhårede influencer, da han er i fuld gang med at sætte sin camp op sammen med alle vennerne. Og det er nok ikke en stramning at sige, at Anders ikke er den, der bidrager mest i opsætningen.

- Igen i år er jeg årets diva. Jeg har 15-16 outfits med, en hel make up-taske og hudpleje, så igen er jeg nok årets diva, indrømmer Anders.
Og det er altså intet problem at se godt ud og pleje sin hud, selv om man er på Roskilde Festival.
- Hvis man sætter sig for det, kan man sagtens gøre det, slår han fast.
Anders kan se frem til primært godt vejr og et hav af koncerter den næste uges tid. Og det er især det sidste, han glæder sig til.
- Jeg glæder mig til koncerterne og til igen at kunne hygge med mine venner og den stemning, der er på Roskilde. Det er noget helt andet.
Se hele interviewet øverst i artiklen!