Krimi14 timer siden (opd. 13 timer siden)

Advarer på Tinderbox: Der er falske penge i omløb

Festivalgæster og lokale skal passe på, da de falske pengesedler er meget vellignende

LÆS OGSÅ: Drama på Tinderbox

Tinderbox-festivalen i Odense er blevet midtpunkt for en ubehagelig sag, efter Fyns Politi har fået indleveret flere falske 500-kronesedler fundet i området omkring festivalpladsen.

Politiet tager sagen meget alvorligt og er nu i tæt kontakt med både festivalledelsen og stadeholderne for at sikre, at alle er opmærksomme på problemet og ved, hvordan de skal håndtere mistænkelige sedler.

Men det er ikke kun de erhvervsdrivende, der skal være på vagt.

Fyns Politi sendte for kort tid siden en klar advarsel til offentligheden: vær forsigtig, hvis nogen beder dig veksle en 500-kroneseddel, eller hvis du modtager en seddel og bliver bedt om at overføre pengene via MobilePay.

Sådan kan du tjekke, om pengesedlen er ægte.
Sådan kan du tjekke, om pengesedlen er ægte.
 Foto: Nationalbanken

De falske sedler er ifølge politiet meget vellignende. Men papirkvaliteten er anderledes, ligesom blækket kan være løbet på sedlerne.

Det kan alligevel være vanskeligt for det utrænede øje at gennemskue, om der er tale om en forfalskning.

Festivalgæster og borgere i området opfordres til at udvise ekstra opmærksomhed og kontakte politiet, hvis de støder på mistænkelige kontanter.

Se her hvordan du kan tjekke om en seddel er ægte.

Sponsoreret indhold