Medie langer ud efter "Bachelorette": Det hele handler om mændene
LÆS OGSÅ: "Bachelorette"-hemmeligheder: Alt det, du ikke ser på tv
Der er et stort problem ved datingprogrammet "Bachelorette". Og det er det store fokus på mændene, mener Soundvenue.
Kulturmediet beskriver sæson tre af "Bachelorette" som en kedelig genudsendelse af det, de kalder et "flittigt feticheret mandefællesskab", som de mener er kedeligt at se efter de forudgående sæsoner.
For mændenes historier fylder alt for meget, og seerne lærer slet ikke de to hovedpersoner, Mai Cermeño og Emma Sofie Nielsen, at kende, lyder det.
- Men hvor mændene timet og tilrettelagt malker ud af traumer, følelser, poetryslammer og erklærer evig troskab til Jytte Vikkelsøe, Seneca og ikke mindst hinanden, bliver selvudleveringen slet ikke fremelsket på samme måde hos kvinderne i denne sæson. Det hele handler om mændene, og sådan er det bare, skriver mediet.
Læser man videre fremgår det også, at mændenes formål måske mere er at græde, kramme og nusse hinanden end at finde kærligheden under Mexicos sol - og at programmet sår tvivl om, hvorvidt det er TV 2 eller seerne, der er ligeglade med de to bachelorettes.
SE og HØR har rakt ud til TV 2 for en kommentar.
LÆS OGSÅ: "Bachelorette"-bejlere lægger Mai og Emma på is: - Det er en lidt sløj taktik