Kongelige14 timer siden

Prins Joachim ikke i tvivl: Børnene vil takke ham for udlandsophold

I øjeblikket bor familien på sjette år i udlandet, men det tror prins Joachim også vil komme børnene til gode. Det fortæller han i et interview med DR
Siden 2019 har grev Henrik og komtesse Athena boet med far i udlandet. Men prins Joachim tror også, at børnene i fremtiden vil sætte pris på deres tid uden for de danske grænser.
Siden 2019 har grev Henrik og komtesse Athena boet med far i udlandet. Men prins Joachim tror også, at børnene i fremtiden vil sætte pris på deres tid uden for de danske grænser.
 Foto: Dan Mariegaard

LÆS OGSÅ: Prinsesse flytter til Australien: Nu strømmer frierne til

Siden 2019 har prins Joachim og familien boet i udlandet.

Først fire år i Paris og siden efteråret 2023 har prins Joachim sammen med prinsesse Marie, grev Henrik, 16, og komtesse Athena, 13, boet i Washington DC.

Her er prins Joachim udstationeret som forsvarsindustriattaché og stedfortrædende forsvarsattaché på den danske ambassade.

De efterhånden mange år væk fra Danmark tror prins Joachim dog, at grev Henrik og komtesse Athena vil sætte pris på i fremtiden.

Det fortæller han i et interview med DR.

Her kommer prins Joachim ind på, at USA er mulighedernes land, og at det er superspændende for børnene at gå i skole i USA.

De bliver nemlig udfordret ”på den fede måde”.

- Jeg tror, at hvis jeg skal se på den meget lange bane, at fire år i Paris og tre-fire år herovre, det tror jeg vil være godt givet ud, og det tror jeg også, at de vil sige tak for – en dag.

I interviewet fortæller prins Joachim også, at han i jobbet som forsvarsindustriattaché og stedfortrædende forsvarsattaché på den danske ambassade fra tid til anden smider prinse-kortet.

Men kun i situationer, hvor det kan have en positiv effekt – og det har han også mærket.

Prins Joachim understreger dog, at han ikke misbruger det.

Udstationeringen i Washington DC er minimum tre år, men med mulighed for forlængelse på et år.

Med andre ord er prins Joachim og familien efter planen færdige i Washington DC i 2026 eller 2027.

Sponsoreret indhold