
Nanna Ragnhild Eliasen fra "De unge mødre" har født

LÆS OGSÅ: "De unge mødre"-Nanna Ragnhild Eliasen er gravid igen: Det var en lang kamp
Den står officielt på babylykke hjemme hos den tidligere "De unge mødre"-deltager Nanna Ragnhild Eliasen.
Hun og kæresten, Stefan, har nemlig fået deres første fælles barn.
"Velkommen til verden, vores perfekte lille minifyr," skriver Nanna i et opslag, som hun lørdag formiddag har delt på Instagram.
"Du får vores hjerter til at flyde helt over af kærlighed," skriver hun også og afslører, at den lille guldklump kom til verden fredag.
Sidste år kunne Nanna afsløre, at parret længe havde ønsket sig et barn.
De havde prøvet i hele seks år og havde faktisk opgivet drømmen om en familieforøgelse, men pludselig var den der.
"Det blev alligevel en noget anden afslutning på året, end nogen som helst lige havde kunnet forestille sig," skrev Nanna på Instagram, da hun annoncerede sin graviditet.
"Seks års ønske og mislykkede forsøg, endte ud i, at vi havde accepteret (ikke uden smerte dog), at det nok ikke skulle ske for os. Og pludselig var du der. Den vildeste overraskelse!"
Inden Nanna kom i forhold med sin nuværende kæreste Stefan, fik hun i 2012 datteren Malucca med sin daværende kæreste Ditlev.
For knap to år siden afgik Ditlev på tragisk vis ved døden.
Se Nannas opslag her:
