18-årig kvinde død efter Skive Festival
TIP OS ANONYMT: Kender du mere til sagen? Skriv en fortrolig mail til journalisten på saad@sh.dk
LÆS OGSÅ: Ny udvikling i Skive Festival-sag: 16-årige kan have fået fentanyl på hospitalet
En 18-årig kvinde fra Skive er søndag afgået ved døden, efter hun havde deltaget på den netop afsluttede Skive Festival.
Det oplyser Midt- og Vestjyllands Politi til TV Midtvest.
- Hun har været på festival lørdag og natten til søndag, oplyser vagtchef Jeppe Holgersen ved Midt- og Vestjyllands Politi til TV Midtvest.
Søndag formiddag klokken 10.15 fik politikredsen en anmeldelse om, at en 18-årig kvinde var fundet livløs i sit hjem i Skive.
Den 18-årige kvinde er nu blevet erklæret død.
Midt- og Vestjyllands Politi understreger over for TV Midtvest, at det ikke er sikkert, at der er en sammenhæng mellem dødsfaldet og det faktum, at den 18-årige kvinde har været på Skive Festival.
Vagtchefen fortæller, at der i skrivende stund ikke er noget, der indikerer, at hverken narko eller andre giftige stoffer er involveret.
I skrivende stund er Midt- og Vestjyllands Politi i gang med at undersøge de nærmere omstændigheder for finde frem til dødsårsagen.
Fokus på Skive Festival
Det er ikke normalt, at politiet går ud med disse slags oplysninger.
Men vagtchefen fortæller til TV Midtvest, at politiet deler oplysningerne om det tragiske dødsfald grundet det fokus, der har været på Skive Festival de seneste par dage.
Fredag kom det blandt andet frem, at to unge deltagere på Skive Festival måtte torsdag lægges i kunstig koma efter at have indtaget stoffet fentanyl.
Muligvis fik de uforvarende stoffet i en drik, oplyste politiet fredag.
Det var en pige fra Nordjylland og en sjællandsk dreng, som begge er 16 år, blev med ambulance torsdag aften kørt på sygehuset.
Politiet oplyste tidligere søndag, at de 16-årige kan have fået fentanyl på hospitalet.
Det kan du læse mere om nedenunder.