Kendte26. maj 2025

”Love Is Blind”-parret Lauren og Cameron Hamilton jubler: Skal være forældre

Parret har forsøgt i fire år at blive forældre og nu er Lauren Hamilton endelig gravid
Lauren og Cameron Hamilton fra sæson 1 af "Love Is Blind" skal være forældre.
Lauren og Cameron Hamilton fra sæson 1 af "Love Is Blind" skal være forældre.
 Foto: Instagram

LÆS OGSÅ: Sussi afslører: Sådan gik bryllupsnatten

Da sæson 1 af ”Love Is Blind” fik premiere i 2020 endte to af parrene med at blive gift.

Et af de par var Lauren Speed og Cameron Hamilton, som stadig er sammen den dag i dag.

Og nu er de klar til næste store skridt i forholdet.

For Lauren er gravid.

Det afslører en repræsentant for parret over for People.

- Vi tog den klassiske test og vi gik begge ud på badeværelset for at se på testen, som vi havde lagt på bagsiden.

- Vi vendte den om og så ordet ”gravid”, og det var bare et stort øjeblik at se ordet ”gravid” på en test. Det var en lettelse, fortæller parret.

Lauren Hamilton havde svært ved at holde tårerne tilbage, da de stod med den positive test i hånden, da tv-parret har prøvet i længere tid.

- Det har været længe ventet. Vi har vitterligt prøvet at blive gravide i fire år.

Tidligere har ”Love Is Blind”-parret været åbne omkring, at de har haft problemer i processen mod at skulle blive forældre.

Derfor har de også været igennem IVF-behandling.

- Jeg mistede min far til jul sidste år. Vi tog testen i slutningen af januar, begyndelsen af februar, så det var et lys i mørket. Gnisten som hele min familie havde brug for, siger Lauren til People.

Selvom de ikke afslører kønnet, kan de fortælle, at terminsdatoen er om et par måneder.

Sponsoreret indhold