Kendte26. maj 2025

Sussi afslører: Sådan gik bryllupsnatten

Det blev ikke til meget søvn, da Sussi lagde sig til at sove som nygift
Følelserne sidder uden på tøjet – især hos Steen, der kæmper med glædestårerne. Det er tydeligt, at øjeblikket har sat dybe spor i begge.

LÆS OGSÅ: Kysser ved Leos grav

Søndag morgen vågnede Sussi op som fru Nørholm Hansen.

Lykkelig og nygift ved siden af sin Steen.

- Jeg fik kun sovet et par timer, jeg vågnede allerede klokken fem, siger den lykkelige brud om dagen derpå.

Fest foregik i Sønder Saltum forsamlingshus, og der var både god mad og rørende taler.

- Vi havde en rigtig god fest, og folk var så glade, og det hele kørte, som det skulle, jubler Sussi.

Stor dag for Sussi og Steen

Klokken 0.30 var der natmad, og så hjalp nogle af gæsterne med at få ryddet det værste op.

- Vi var hjemme i seng 2.30, så det var ikke så galt, siger Sussi.

Klokken ni søndag morgen ventede virkeligheden igen. Der skulle Sussi og drengene nemlig afsted til Dalager Marked, hvor de skulle optræde klokken 13.

- Det var egentlig helt okay. Steen var godt nok noget træt der, siger Sussi, der var glad for, at hendes mand tog med.

- Han var egentlig ikke tvunget, men det virkede helt sørgeligt, hvis ikke han kom med, når det var vores første dag som gift, siger Sussi.

Sponsoreret indhold