
Se de flotte detaljer: Derfor var Sussis kjole IKKE hvid
Her er Sussis smukke kjole
LÆS OGSÅ: Dronningens oversætter vier Sussi og Steen
Allerede inden vielsen fik SE og HØR helt eksklusivt - også før Steen - lov til at se Sussis utraditionelle og meget personlige brudekjole.
Eneste krav var: I må ikke vise billederne til nogen, før vi er blevet gift.
Og det skete i dag, hvor den 69-årige entertainer - der aldrig har været bange for at gå sine egne veje - valgte meget alternativt, når det gælder brudekjolen.
For da hun blev "smedet sammen" med sin elskede Steen Nørholm Hansen, 61, bar hun en lysegrøn kjole – og ikke den klassiske hvide.
Ifølge hende skyldes valget netop kærligheden til Steen, som ELSKER den farve.
Som man kan se på billederne i toppen af artiklen, passede kjolen da også rigtigt godt til omgivelserne, som parret havde valgt.
Vielsen fandt nemlig sted på gårdspladsen i Saltum – nærmere bestemt på den gamle mødding, som nu er omdannet til en romantisk terrasse.

Her gik Sussi op til sin kommende mand, flankeret af sine to lillebrødre, der – ligesom Steens forlover – bar butterfly i præcis samme stof som kjolen.
Det kan man da kalde, at tingene går op i en højere enhed!
