Skuespilleren Louise Mieritz i huse til halsen: Nu sænker hun prisen
LÆS OGSÅ: Jonatan Spang efter skilsmissen - flytter og sælger
Hvis skuespilleren Louise Mieritz, 54, og hendes mand, filmfotografen Manuel Alberto Claro, 55, sover uroligt om natten, så skyldes det muligvis, at de drømmer om at finde en køber til deres sommerhus i nordsjællandske Vejby.
Ægteparret har for nylig betalt fire mio. kr. for et sommerhus i nordsjællandske Helsinge.
Men den noget mindre feriehytte i kendisenklaven Vejby har de endnu ikke fået solgt.
Derfor har de nu sat prisen ned med 200.000 kr., så du kan overtage det 55 kvm. store sommerhus fra 1979 for 2.295.000 kr.
Blandt de nærmeste naboer er Birthe Neumann og Kaya Brüel.
Mens de fleste kender Louise Mieritz, som hende den sjove i tv-komedieserien "Ditte & Louise", så er chilenskfødte Manuel Alberto Claro en højt værdsat filmfotograf, som har modtaget et hav af hæderspriser - blandt andet Bodil- og Robert-statuetter.
Han har stået bag kameraet i flere af Lars von Triers film. Også filminstruktører som Bille August og Christoffer Boe benytter ham og så er han selvfølgelig også klar, når "Ditte & Louise" skal i kassen.
Mieritz og Claro overtager hytten i Helsinge 1. juni. Fra den dato er de som nævnt ejere af to sommerhuse.
De 200.000 kr., som parret har sat prisen på det gamle sommerhus ned med, matcher nogenlunde den rabat på 195.000 kr., som de fik, da de købte det nye.
Her kan du se ferieboligen, som Mieritz og Manuel håber at få solgt.