Kendte20. maj 2025

Realitystjernen James Argent skubbede modelkæreste ned af trapperne: Nu er der nye uhyggelige detaljer

Retsdokumenter har afsløret, hvor voldsomme skader den svenske model fik pådraget sig, da realitystjernen skubbede hende ned af trapperne under ferie i Spanien
BGUK_3225892 - *EXCLUSIVE* Calahonda, SPAIN -
Her ses realitystjernen James Argent på stranden i Spanien med den svenske model før epsioden.
 Foto: Abel/Backgrid/Ritzau Scanpix

I sidste uge kom det frem, at den britiske realitystjerne James Argent og hans svenske modelkæreste, Nicoline Artursson, var gået fra hinanden efter et voldsomt og voldeligt skænderi.

Skænderiet fandt sted under en ferie i Spanien og kulminerede, da tv-kendissen skubbede modellen ned af trapperne, hvorefter han blev anholdt.

Nu er der dukket nye detaljer op i sagen.

Det skriver The Sun.

Det britiske medie er således kommet i besiddelse af retsdokumenterne i sagen, og de viser blandt andet, hvor voldsomme skader Nicoline Artusson pådrog sig i faldet.

Den tidligere "Miss Sweden"-skønhedsmodel skal have været helt blodig efter episoden og have fået skader på både nakke, arme, hænder og ben.

Faktisk stod det så slemt til, at anklagemyndigheden i første omgang krævede, at James Argent skulle bag tremmer i ni måneder, da de mente, at der var tale om et overlagt overfald.

Det lykkedes dog realitykendissen at lave en aftale med anklageren om at erkende sig skyldig med det samme, såfremt det blev ændret til en mildere tiltale.

"Towie"-stjernen blev derfor i stedet idømt seks måneders betinget fængsel, hvilket betyder, at han kun skal afsone, hvis han bryder loven på ny.

Episoden fandt sted natten til den 5. maj.

Her kom det tidligere par angiveligt op at skændes om James Argents venskab med en ekskæreste.

Realitystjernen blev blandt andet set, mens han kastede Nicoline Arturssons tøj ud fra en balkon i deres bolig, før han konfronterede hende ved hoveddøren i et forsøg på at tvinge hende til at gå.

Her skal han have taget fat i hendes arm, før han skubbede hende ned af trapperne.

Den svenske model blev efterfølgende kørt op hospitalet, hvor hun fik behandling for sine skader, mens realitystjernen blev anholdt og sad fængslet i flere timer, før han erkendte sig skyldig og blev løsladt.

Han fløj efterfølgende hurtigt hjem til England, mens Nicoline Artursson blev i Spanien.

Den svenske model har ikke udtalt sig om sagen, men James Argent var forleden ude at sige, at han er "knust" over episoden.

Kendisparret nåede at danne par i 11 måneder.

Sponsoreret indhold