Efter dronning Margrethes indlæggelse: Prisuddeling rykker lokation og tidspunkt

LÆS OGSÅ: Dronning Margrethes nære ven er død
Det er ikke meget, som det danske kongehus har haft at sige om dronning Margrethes tilstand, siden hun i weekenden blev udskrevet fra Rigshospitalet.
Men fredag fremgår det nu af den kongelige kalender, at Margrethes første officielle opgave siden indlæggelse er rykket.
22 maj. skal dronning Margrethe modtage Bibelselskabets Pris 2025, hvilket oprindelig skulle foregå på Kalvebod Brygge.
Arrangementet er dog rykket til Fredensborg Slot, hvor både dronning Margrethe og kongeparret for tiden bor.
Også tidspunktet for overrækkelsen er ændret fra 17.30 til klokken 11.00.
Det var 8. maj, kongehuset meddelte, at man af ”for en sikkerheds skyld” valgte at indlægge dronning Margrethe til observation på Rigshospitalet, da hun var ramt af sygdom.
Kong Frederik besøgte hurtigt sin mor, der altså allerede få dage senere blev udskrevet.