Kongelige6 timer siden (opd. 6 timer siden)

Bekymringen vokser i kongehuset: Forkølet dronning Margrethe indlagt

Tager ingen chancer efter dronningen tidligere i dag måtte aflyse sin deltagelse i et arrangement
Her ses et af de seneste billeder af dronning Margrethe. Det blev taget i søndags, hvor den tidligere regent deltog i markeringen af befrielsen i Mindelunden, hvor det var både koldt og meget vådt.
Her ses et af de seneste billeder af dronning Margrethe. Det blev taget i søndags, hvor den tidligere regent deltog i markeringen af befrielsen i Mindelunden, hvor det var både koldt og meget vådt.
 Foto: Lars H. Laursen

LÆS OGSÅ: Dronning Margrethes smertefulde alderdom

Dronning Margrethe er torsdag blevet indlagt til observation på Rigshospitalet i København, efter hun tidligere på dagen meldte afbud til en officiel opgave med begrundelsen forkølelse.

Selvom der ikke er meldt om alvorlige komplikationer, sender kongehusets beslutning et klart signal: Man tager ingen chancer med dronningens helbred.

Dronning Margrethe er blevet indlagt på Rigshospitalet i København

Det sker, efter at den 85-årige monark tidligere i dag måtte melde afbud til et officielt arrangement på grund af forkølelse. Nu bekræfter Kongehuset, at indlæggelsen sker "for en sikkerheds skyld."

Det var ellers planen, at Dronningen torsdag skulle have deltaget i fejringen af Sankt Lukas Stiftelsens 125-års jubilæum – en mærkedag, hun som protektor har været tæt knyttet til siden 2001.

Men morgenen bød på bekymrende nyt: Dronningen havde pådraget sig en forkølelse og blev derfor nødt til at aflyse sin deltagelse.

Senere torsdag kom den nedslående opdatering fra Kongehuset – Dronningen indlægges til observation.

Kongehuset har ikke ønsket at kommentere yderligere, ud over den korte meddelelse på sin hjemmeside. Ritzau har fået oplyst det samme. Hvad præcist der har ført til indlæggelsen, står derfor hen i det uvisse.

Det skriver kongehuset

Som følge af den forkølelse H.M. Dronning Margrethe har pådraget sig, er det besluttet, at Dronningen for en sikkerheds skyld indlægges til observation på Rigshospitalet.

Selvom meldingen lyder, at indlæggelsen sker "for en sikkerheds skyld", vækker nyheden om Dronningens helbred altid bekymring blandt danskerne – især med den nylige 85-års fødselsdag i frisk erindring.

Den kommende tid byder ifølge den officielle kalender ikke på nogen opgaver før den 22. maj, hvor Dronningen skal modtage Bibelselskabets Pris 2025. Det er dog uvist, om den plan vil blive fastholdt.

Gået galt før

Dronning Margrethe har haft en aktiv kalender i foråret. Så sent som i søndags deltog hun i flere begivenheder i forbindelse med 80-året for Danmarks befrielse, herunder en mindehøjtidelighed i Mindelunden i Ryvangen. En i øvrigt meget våd og kølig omgang.

Men det er langt fra første gang, at dronningen må træde et skridt tilbage på grund af helbredet.

I september sidste år faldt hun på Fredensborg Slot og pådrog sig både et brud på venstre hånd og en skade omkring nakken. Hun blev dengang udstyret med gips og stiv halskrave og var sygemeldt i over en måned.

Sponsoreret indhold