Kendte15 timer siden

Chris Brown tæskede musikproducer med flaske: Nu er der nyt i sagen

Den 36-årige sanger er blevet sigtet for at have gennemtævet musikproducer på natklub
FILE - In this June 7, 2015 file photo, Chris Brown performs at the 2015 Hot 97 Summer Jam at MetLife Stadium in East Rutherford, N.J. (Photo by Scott Roth/Invision/AP, File)
Chris Brown er atter engang i problemer med lovens lange arm.
 Foto: Scott Roth/AP/Ritzau Scanpix

Torsdag kom det frem, at Chris Brown atter engang er blevet anholdt efter at have været ude med nævnerne og tæsket løs på et andet menneske.

Sangeren blev anholdt efter en voldsom episode på natklub i London, hvor han skal have gået amok på musikproducereren Abe Diaw med en flaske.

Og nu er der nyt i sagen, skriver Sky News.

Fredag morgen er Chris Brown nemlig officielt blevet sigtet for episoden, der faktisk fandt sted helt tilbage i februar 2023.

Dengang flygtede sangeren dog tilbage til USA, og derfor slap han i første omgang for videre tiltale.

Men forleden rejste han så tilbage til England i forbindelse med hans igangværende turné, og så faldt hammeren altså.

Han blev således anholdt på sit hotelværelse og er nu blevet sigtet for grov vold.

Det voldelige overfald skete på den eksklusive natklub Tape den 19. februar 2023.

Her skal 36-årige Chris Brown have slået produceren i hovedet med en flaske samt sparket ham, mens han lå forsvarsløs på gulvet.

https://imgix.seoghoer.dk/2025-05-16/20250516031453145_1000_0.jpg
Sådan så Rihanna ud efter mødet med Chris Browns knytnæver tilbage i 2009.

Hovedpersonen selv har indtil nu været tavs om anholdelsen.

Sagen er bare en af mange for den amerikanske stjerne.

Han er tidligere blevet dømt for vold - blandt andet mod sin daværende kæreste Rihanna, som han blev dømt for både at have slået og taget kvælertag på tilbage i 2009.

Det kostede ham en betinget dom på fem år.

Andre episoder indebærer slagsmål, trusler og vold.

Sponsoreret indhold