Kendte11 timer siden

Midt i kræftkamp: Teddi Mellencamp skal skilles alligevel

Den amerikanske realitykendis Teddi Mellencamp og hendes mand satte skilsmissen på pause efter den alvorlige diagnose, men nu går de alligevel fra hinanden
Teddi Mellencamp Arroyave arrives at An Unforgettable Evening on Monday, April 28, 2025, at The Beverly Hilton in Beverly Hills, Calif. (Photo by Richard Shotwell/Invision/AP)
Teddi Mellencamp skal alligevel skilles fra sin husbond.
 Foto: Richard Shotwell/AP/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Døende Teddi Mellencamp forbereder sine børn "på det værste"

Den kræftramte amerikanske realitykendis Teddi Mellencamp skal skilles fra sin mand, 48-årige Edwin Arroyave.

Den 43-årige "The Real Housewives of Beverly Hills"-stjerne, der fik konstateret modermærkekræft tilbage i 2022, anmodede egentlig om skilsmisse tilbage i november, men parret satte bruddet på pause kort efter.

Det skyldtes, at hendes kræftdiagnose var blevet forværret og havde spredt sig til hjernen og lungerne.

Nu har parret dog alligevel valgt at føre skilsmissen ud i livet.

Det skriver Daily Mail.

Det britiske medie har snakket med en kilde tæt på parret, der fortæller, at Edwin Arroyave har støttet Teddi Mellencamp, mens hun har gennemgået en række operationer for at få opereret de adskillige tumorer i hendes hjerne.

- Skilsmissen var på pause, mens Edwin tog sig af Teddie, siger kilden og fortsætter:

- Hun har boet i deres fælles hjem de seneste måneder, men selvom Edwin vil fortsætte med at hjælpe hende, så har de besluttet at slutte processen med at blive skilt.

- Deres ægteskab er færdigt, så de vil gerne afslutte det på en ordentlig og respuktfuld måde.

Teddi Mellencamp annoncerede bruddet mellem hende og Edwin Arroyave på Instagram tilbage i november.

Det gjorde hun få timer efter, hun havde indsendt skilsmissepapirerne til retten.

Dengang kom det frem, at Teddi Mellencamp også søgte fuld forældremyndighed over parrets tre børn på henholdsvis 4, 10 og 12 år.

Dette var Edwin Arroyave dog ikke enig i og efter en tur i retten, endte det med en delt forældremyndighed.

I februar fandt lægerne flere tumorer i Teddi Mellencamps hjerne, hvilket altså fik parret til at sætte skilsmissen på pause.

Nu er pausen så slut, og skilsmissen er back on.

Sponsoreret indhold