Kendte8. december 2024

Teddi Mellencamp reagerer efter skilsmissen: Sover ved stjerneveninde

Teddi Mellencamp fortæller nu om, hvordan hendes liv efter skilsmissen fra Edwin Arroyave er
Teddi Mellencamp og hendes kommende eksmand "kan sagtens være i rum sammen".
Teddi Mellencamp og hendes kommende eksmand "kan sagtens være i rum sammen".
 Foto: MEGA

LÆS OGSÅ: Havde affære med venindens gifte mand

Tilbage i november kom det frem, at "Real Housewives of Beverly Hills"-stjernen Teddi Mellencamp havde søgt om skilsmisse fra sin mand gennem 13 år, Edwin Arroyave.

Grunden herfor lyder offcielt på "uforenelige forskelle", men hvad der præcist ligger i det, har ingen af de to parter udtalt sig om.

For et par uger tilbage var Edwin Arroyave ude og udtale sig om skilsmissen, og nu tager Teddi Mellencamp altså også bladet fra munden.

Det sker i podcasten "Diamonds in the Rough", som hun er vært på sammen med "Real Housewives of Beverly Hills"-veninden Ericka Girardi, skriver People.

I podcasten fortæller hun blandt andet, at "den bedste beslutning i hendes liv" var at blive gift med Edwin Arroyave - på trods af skilsmissen.

Sover ved veninden

Hun fortæller også, at parret ikke officielt er flyttet fra hinanden endnu - men i stedet skiftes de til at være i huset, når de hver især har deres tre børn Slate, Cruz og Dove.

Teddi Mellencamp siger i den forbindelse, at hun rent faktisk sover ved sin anden "Real Housewives of Beverly Hills"-veninde Kyle Richards, når det er Arroyaves tur til at have børnene.

Hun understreger dog, at parret sagtens kan være i rum sammen, og at de eksempelvis ser hinanden, når børnene er til sport eller andet.

- Det er ikke sådan, at vi ikke kan være det. Vi har det helt fint omkring hinanden, fortæller hun.

Sponsoreret indhold