Kendte22 timer siden

Romantik på Bakken: Sådan holder Morten Messerschmidt og Dot liv i kærligheden

Bakersangerinden og Politikeren Dot Wessman og Morten Messerschmidt nyder deres somre på Bakken, der ikke bare står på hårdt arbejde, men så sandelig også i romantikkens tegn
Morten Messerschmidt og Dot Wessman skal tilbringe endnu en sommer på Bakken. Men det er slet ikke så ringe endda.
Morten Messerschmidt og Dot Wessman skal tilbringe endnu en sommer på Bakken. Men det er slet ikke så ringe endda.
 Foto: Martin Høien

LÆS OGSÅ: Her går det helt ad helved til: Endnu en konkurs rammer Esben Bjerre

Sommer er for mange lig med sommerferie.

For Dot Wessman og Morten Messerschmidt betyder sommer dog arbejde.

For mens vi andre drosler ned og kobler af, sørger de for underholdningen.

I år er ingen undtagelse.

Parret slår traditionen tro dørene op for Bakkens Hvile, hvor Dot er syngepige, og Morten langer fadøl over disken.

- Jeg synes, det er hyggeligt at kunne tage lidt fri fra Christiansborg og blive en del af Dots verden, fortalte han forleden, da SE og HØR mødte dem til premiere på Cirkusrevyen, der vel praktisk talt er nabo til Bakkens Hvile.

Men selv om det er hårdt arbejde at holde hjulene i gang, nyder parret deres somre på Dyrehavsbakken.

- Vi er jo heldige at kunne bo herude om sommeren. Så vi har de vidunderlige, smukke morgener sammen.

- Og efter lukketid har vi natten her, hvor der er dyr der går rundt herude, og månen skinner, så der er ikke noget større romantik end at få lov at være på Dyrehavsbakken, stemte Dot i.

Bakkesangerinden og politikeren har dannet par siden 2007 – lige med et års pause fra 2015-2016.

At de har formået at holde liv i kærligheden i alle de år kan måske skyldes deres hang til romantik.

- Vi holder jo vores månedsdage hver den 18. i måneden. Der giver vi gaver og lige husker hinanden lidt mere end i hverdagene, så det synes jeg er meget romantisk. Jeg har allerede sørget for gave til den 18, afslørede Morten.

- Jamen det har jeg da også, lød det fra Dot.

Du kan se alle de andre premieregæster i galleriet herunder:

Premiere på Cirkusrevyen 2025

Sponsoreret indhold