Reality16 timer siden

Mark i chok efter brylluppet i "Stranded on Honeymoon Island": Michelle har et barn

De har speeddatet, er blevet viet og sendt ud på en øde ø. Og nu afslører Michelle over for en overrasket Mark, at hun har en seksårig søn derhjemme
Michelle fortæller Mark i "Stranded on Honeymoon Island - Danmark", at hun har en søn på seks år, og umiddelbart er det en dealbreaker for Mark, da han tidligere har brændt sig på at date en kvinde med et barn.
 Video: Max

LÆS OGSÅ: Strandet på bryllupsrejse med fremmed

Mark Benjamin havde forberedt sig inden deltagelsen i "Stranded on Honeymoon Island - Danmark". Programmet, som er skabt af folkene bag "Gift ved første blik", begynder med en to minutters speeddate, og her havde han øvet sig med sin mor og et stopur.

- To minutter er ikke længe, så jeg havde forberedt spørgsmål om, hvad der var vigtigt for mig. Om de havde børn, var et af dem. Men fordi to minutter går stærkt, når jeg ikke at spørge nogen af dem, siger Mark til SE og HØR.

Trods forberedelserne endte han derfor alligevel på en øde ø med en ny hustru, som har en søn.

Det afslører Michelle over for Mark i ugens afsnit af "Stranded on Honeymoon Island - Danmark".

- Jeg ser nok lidt mærkelig ud, da hun siger det. For jeg har prøvet et tidligere forhold med en, der havde en søn, og da det så ikke gik mellem mig og hende, var det ikke kun et tab at miste hende, men også forholdet til den søn.

- Det var en rimelig hård ting at skulle igennem, og derfor var jeg af den overbevisning, at jeg ikke skulle date nogen med børn, forklarer han.

Michelle og Mark bliver viet og sendt ud på en øde ø i realityprogrammet "Stranded on Honeymoon Island - Danmark".
Michelle og Mark bliver viet og sendt ud på en øde ø i realityprogrammet "Stranded on Honeymoon Island - Danmark".
 Foto: Max

Han bygger altså sin holdning på en dårlig oplevelse, han har haft, som også inkluderede et lidt for tæt forhold mellem kvinden og hendes eks.

- Jeg nævner det for Michelle, og hun var god til at forklare, at hende og faderen til hendes søn er færdige med hinanden, og at de kun taler over telefonen, hvis der for eksempel er sket noget i skolen. De hænger ikke ud sammen.

Mark forstår godt, at Michelle ikke selv nævnte, at hun er mor, da parret havde deres speeddate.

- Jeg gik ind i det her for at møde en anden, så jeg er ikke interesseret i at lukke ned for nogle muligheder. Hvis hun havde sagt det, så havde jeg måske ikke sat stjerner ved hende efter speeddaten.

Mark er glad for, at Michelle også satte et væld af de omtalte stjerner i sin notesbog efter speeddaten med ham.

- Det var hende, jeg havde håbet på (at blive gift med, red.). Hun er helt klart den pæneste af alle sammen, og jeg gik derfra med tanken om, at jeg ikke havde en chance. Så det overraskede mig helt vildt og gjorde mig megaglad, at hun havde malet hele siden til med stjerner. Det er bekræftende at få at vide.

Sponsoreret indhold