RealityI går

Premiere i dag: Strandet på bryllupsrejse med fremmed

I det nye, danske realityprogram "Stranded on Honeymoon Island - Danmark" bliver deltagerne gift med hinanden og sendt direkte på bryllupsrejse på en øde ø
Trailer for "Stranded on Honeymoon Island - Danmark".
 Video: MAX

LÆS OGSÅ: Skal giftes i nyt dansk realityshow: Her er deltagerne

Forestil dig "Gift ved første blik", men med en "Kærlighed hvor kragerne vender"-speeddate forud for vielsen.

Forestil dig så, at bryllupsrejsen foregår på en øde ø, hvor du og din nye partner nu skal overleve i bedste "Robinson Ekspeditionen"-stil.

Det er nogenlunde sådan, vi vil beskrive det spritnye program "Stranded on Honeymoon Island", hvor fire matchede par bliver gift på Filippinerne og efterlades på en isoleret strand – langt væk fra deres normale liv og datingmønstre.

I dag, torsdag 1. maj, har programmet premiere på streamingtjenesten Max.

Det er udviklet af de samme, som har skabt "Gift ved første blik", og har allerede været vist i både Australien, Belgien, Tyskland, Portugal, Holland og Tyrkiet - men nu er det blevet optaget med danske deltagere.

- På strandene skal parrene tilbringe deres bryllupsrejse. Her er der fokus på kommunikation og samarbejde, for der er ingen mulighed for at stemple ud, når tingene bliver vanskelige. Sammen skal de på 14 dage undersøge, om kærligheden kan blomstre mellem dem, eller om drømmen om at finde den eneste ene vil forblive på Honeymoon Island, lyder det fra streamingtjenesten Max, der viser programmet.

- "Stranded on Honeymoon Island - Danmark" er en helt ny måde at opleve dating på. Seriens præmis bygger på, hvem vi bliver, når vi er fanget i tosomhed uden en nem udvej, og hvordan kærligheden måske vil blomstre, når vi udforsker relationen i helt andre omgivelser end vi er vant til, siger Birgitte Moesgaard, redaktør på "Stranded on Honeymoon Island – Danmark" fra Warner Bros. Discovery.

Få et smugkig i videoen øverst i artiklen.

Emilia og Jacob er svømmet i land på deres øde bryllupsrejseø, og nu følger seerne dem i "Stranded on Honeymoon Island". De har mødtes en enkelt gang til en speeddate inden vielsen, hvor de ikke vidste, hvem de ville blive gift med.
Emilia og Jacob er svømmet i land på deres øde bryllupsrejseø, og nu følger seerne dem i "Stranded on Honeymoon Island". De har mødtes en enkelt gang til en speeddate inden vielsen, hvor de ikke vidste, hvem de ville blive gift med.
 Foto: WON Denmark

Sponsoreret indhold