Kendte10 timer siden

Met Gala 2025: Her er ALT, du skal vide om festen

Årets vildeste modefest løber inden længe af stablen i New York. Her er ALT, hvad du skal vide om modebranchens største aften
Inden længe slår Anna Wintour, der er chefredaktør på Vogue, igen dørene op til det legendatiske Met Gala.
Inden længe slår Anna Wintour, der er chefredaktør på Vogue, igen dørene op til det legendatiske Met Gala.
 Foto: Andrew Kelly/Reuters/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Stort galleri: De vildeste Met Gala-kjoler nogensinde

Massevis af verdensstjerner vil inden længe dukke op på den ikoniske trappe i Metropolitan Museum Of Art i New York.

Natten til tirsdag, dansk tid, slår Vogues chefredaktør Anna Wintour nemlig dørene op til modebranchens svar på Oscar-uddelingen - Met Gala.

For at klæde dig på til den vilde fest, har SE og HØR samlet en række ting, du skal vide om gallaarrangementet.

Årets tema

Met Gala er altid kendetegnet ved at have en helt særlig dresscode, og i år er ingen undtagelse.

Årets tema er således "Superfine: Tailoring Black Style", som reflekterer modeudstillingen på The Metropolitan Museum of Art, der er åben for offentligheden fra den 10. maj til den 26. oktober 2025.

Udstillingen er inspireret af Monica L. Millers bog "Slaves to Fashion: Black Dandyism and the Styling og Balck Diasporic Identity", som blev udgivet i 2009.

Årets Met Gala-dresscode "Tailored for You" inviterer derfor gæsterne til at fortolke klassisk herremode, og vi kan derfor regne med at se suits i forskellige former og farver.

Photo by: zz/NDZ/STAR MAX/IPx 2023 5/1/23 Rihanna and ASAP Rocky at the 2023 Costume Institute Benefit Gala celebrating the opening of the exhibition "Karl Lagerfeld: A Line Of Beauty" held on May 1, 2023 at The Metropolitan Museum of Art in New York City. (NYC)
ASAP Rocky vil også være at finde i år, hvor han skal styre slagets gang med Pharrell Williams, Colman Domingo og Formel 1-kører Lewis Hamilton.
 Foto: zz/NDZ/STAR MAX/IPx

De skal med

Gæstelisten, der tæller mellem 400 og 600 berømtheder, er - som altid - ikke til at støve op på forhånd.

Flere kendisser har dog alligevel meldt deres ankomst, og derfor ved vi allerede, at der er garanteret stjernedrys på den røde løber.

Colman Domingo, A$AP Rocky, Lewis Hamilton og Pharrell Williams vil alle fire være at finde på scenen, da de skal være værter og styre slagets gang i selskab med Anna Wintour.

Senere kommer NBA-legenden LeBron James da også som æres-vært.

Foruden disse har Met annonceret, at de vil genoplive en værtskomité, og denne består af både af atleter, sangere og skuespillere.

Her er indgår blandt andre Simone Biles, Angel Reese, Doechii, Tyla, Usher og Janelle Monáe, Ayo Edebiri, Grace Wales Bonner, Dapper Dan, Kara Walker og Jordan Casteel.

TOPSHOT - US socialite Kim Kardashian arrives for the 2024 Met Gala at the Metropolitan Museum of Art on May 6, 2024, in New York. The Gala raises money for the Metropolitan Museum of Art's Costume Institute. The Gala's 2024 theme is "Sleeping Beauties: Reawakening Fashion." (Photo by Angela WEISS / AFP)
Kim Kardashian plejer også at være fast inventar til Met Gala. Sidste år dukkede hun op i en VANVITTIG kjole, der sad så stramt, at hun havde svært ved at trække vejret.
 Foto: Ritzau Scanpix

Hvad sker der?

Hvad der helt præcist foregår til Met Gala, vides faktisk ikke - med mindre, man selv har oplevet det.

Festen har en streng politik om, at gæsterne ikke må medbringe deres telefoner, og derfor kan de ikke dele øjeblikke fra arrangementet på deres sociale medier.

Sikkert er dog, at kendisserne forkæles med en middag, massevis af cocktails, et kig i udstillingen og livemusik fra store kunstnere.

Her kan du se det

Hvis du ikke vil gå glip af de kendtes ankomst og de vilde outfits, er der heldigvis hjælp at hente.

Modemagasinet Vogue sørger for at livestreame alle højdepunkterne fra den røde løber på deres sociale medier og hjemmeside fra klokken 00.00 natten til tirsdag.

Se billederne: Met Gala 2024

Sponsoreret indhold