KendteI går

Susan Astani langer ud efter Thomas Blachman: Kan ikke tåle en joke

Sagen mellem Thomas Blachman og rigmandssønnen Christopher Kjær har fået endnu et kapitel. For nu melder Susan Astani sig ind i debatten
Susan Astani langer nu kraftigt ud efter Thomas Blachman, efter han kritiserede Christopher Kjærs handlinger til en privatfest.
Susan Astani langer nu kraftigt ud efter Thomas Blachman, efter han kritiserede Christopher Kjærs handlinger til en privatfest.
 Foto: Mikael Rieck & Hanne Juul

LÆS OGSÅ: Bekræfter forhold på Instagram

Først rasede Thomas Blachman på Facebook over, at en af ”de rige svins ekstraordinært uforskammede møgunger” i form af Christopher Kjær, prøvede at slikke Blachmans isse til en privatfest.

Efterfølgende undskyldte Christian Kjær og Janni Spies’ søn, og ”X Factor”-dommeren endte med at slette sit opslag.

- Elsk et NEJ! Når du får et NEJ! Og fritag dig selv for at skulle sige undskyld bagefter. En kollektiv erfaring af stor banalitet for de fleste, skrev Thomas Blachman på Facebook.

Og så skulle man tro, at den historie var død.

Men nu er bogen blevet åbnet på ny, og et nyt kapitel er blevet skrevet.

For til BT langer Susan Astani, Christopher Kjærs bonusmor, nu ud efter ”X Factor”-koryfæet.

Til mediet siger Astani, at hun ikke kan forstå, at Blachman har haft behov for at hænge en ”fantastisk ung mand” ud for at få lidt opmærksomhed.

Både hun og resten af familien har grint over opslaget.

- Jeg forstår ikke, at han ikke kan tåle en joke. Jeg plejede at have meget stor respekt for ham, men den må jeg indrømme, at jeg mistede der, siger Susan Astani til BT.

Det er dog ikke alle ting ved det nu slettede opslag, som familien – og særligt Susan – kunne smile af.

Delen, hvor Thomas Blachman kalder Christopher Kjær for uopdragen, er nemlig på ingen måde rigtig, hvis man spørger Susan Astani, som kalder bonussønnen for ”en gentleman” og ”en velopdraget ung mand”.

I stedet mener hun også, at ”X Factor”-ikonet ikke kan tåle en joke, da Blachman burde have forstået, at Christopher jokede, da han ville slikke hans isse.

- Jeg overvejede at skrive, at det var Blachman selv, der var hjernedød, men jeg gjorde det ikke. Vi er travle mennesker, og han er ikke min tid værd, udtaler Susan Astani til mediet.

Thomas Blachman har overfor BT ikke ønsket at kommentere kritikken fra Astani.

Sponsoreret indhold