Kendte1. april 2025

Tv-vært Jon Hartvig Børrestad afviser kokainmisbrug

Den norske TV 2-profil raser over vilde rygter og slår fast, at han "aldrig har rørt stoffer"
Den norske fodboldkommentator Jon Hartvig Børrestad (tv.) er ramt af narkorygter.
Den norske fodboldkommentator Jon Hartvig Børrestad (tv.) er ramt af narkorygter.
 Foto: Svein Ove Ekornesvåg/NTB/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Reign Disick afviser: Justin Bieber er ikke min far

Efter mere end 20 år på skærmen er Jon Hartvig Børrestad blevet et velkendt ansigt for de fleste nordmænd.

Den 47-årige sportsanker og Premier League-vært har i foråret kastet sig ud i reality-genren med sin debut i den aktuelle sæson af programmet "Spillet". Og med tv-berømmelsen følger også de mindre flatterende sider af rampelyset.

Nu tager Børrestad bladet fra munden og slår igen mod nogle af de rygter, han gennem årene har måttet lægge øre til – og de er ikke ligefrem harmløse.

Over for Nettavisen fortæller han blandt andet, at han har hørt påstanden om, at han skulle være søn af afdøde Wenche Foss og dermed halvbror til Fabian Stang. Et rygte, han blankt afviser som det rene vanvid:

– Det var helt vanvittigt. Stakkels Wenche Foss, som skulle have mig som søn, lyder det sarkastisk fra tv-værten.

Et andet rygte, der for alvor har generet Børrestad, handler om et påstået misbrug af kokain. Noget, han også afviser blankt.

– Jeg blev nægtet adgang på natklubber i Bergen. Jeg har jo været medlem af "Ungdom mod narkotika" og sunget i gospelkor. Jeg har aldrig rørt et narkotisk stof!

Børrestad forsøger dog at tage det hele med et smil.

– Man hører godt nok mange mærkelige ting om sig selv. Noget af det er helt gak, men jeg vælger at grine af det, siger han.

Jon Hartvig Børrestad kan i øjeblikket opleves i den norske version af det populære tv-program "Spillet".

Sponsoreret indhold