Reign Disick afviser: Justin Bieber er ikke min far

LÆS OGSÅ: Medie: Fandt nye beviser mens Marius Borg Høiby var i København
Månelandingen fandt aldrig sted, Lady Diana blev dræbt af det britiske kongehus og Scott Disick er slet ikke far til sin og Kourtney Kardashians yngste søn.
Der er mange teorier og spekulationer, når man smutter ud på det store internet.
Sidstnævnte er et vedholdende rygte, som har eksisteret omtrent lige så længe som Reign Disick har levet.
I aftes manede den 10-årige Kardashian-knægt rygtet i jorden.
Det skriver flere medier herunder People.
Da hans stedsøster Alabama Barkers kæreste Scooter Jackson gik live på Instagram, insinuerede en følger, at Justin Bieber skulle være Reigns far, og det fik den yngste Disick til at tage bladet fra munden.
- Det er han ikke. Jeg sværger, Justin Bieber er ikke min far. Scotty…Scotty…Scotty er min far, sagde han I følge mediet og fortsatte:
- Jeg ved ikke, hvor gammel min mor var, men jeg tror, Justin Bieber var 16, da jeg blev født. Det tror jeg ikke, min mor kunne finde på.
I efteråret 2015 blev Kourtney Kardashian spottet sammen med Justin Bieber første gang. Siden begyndte romancerygterne at svirre.
Dengang var Reign dog allerede født. Han kom således til verden den 14. december 2014.
Scott og Kourtney har udover Reign også Penelope og Mason sammen.