Kendte11. marts 2025

”Bagedyst”-deltager Tilde Munkholm i panik: Måtte ringe 1813

En dramatisk nat endte med at influenceren ringede til 1813, da hendes lille søn tidligere på dagen havde slået hovedet
Tilde Munkholm måtte i weekenden for første gang ringe 1813, da hendes søn havde slået hovedet.
Tilde Munkholm måtte i weekenden for første gang ringe 1813, da hendes søn havde slået hovedet.
 Foto: Kaspar Wenstrup

LÆS OGSÅ: Tilde Munkholms søn skal døbes på et skib

Det var med bekymrede miner, at den tidligere ”Den store bagedyst”-deltager Tilde Munkholm søndag morgen valgte at ringe til akuttelefonen 1813.

Hendes lille søn, Olaf, havde slået hovedet i vuggestuen om dagen, men det var først, da han om natten kastede op, at hun blev rigtig bekymret.

Det fortæller hun sine 120.000 følgere på Instagram.

- Efter en grundig samtale med en rigtig sød sundhedsfaglig person, der lyttede til mine bekymringer, og bekræftede mig i, at det var det helt rigtig at ringe ind, blev det vurderet, at Olaf umiddelbart havde det godt, skriver influenceren.

Den seje lille dreng havde allerede genvundet appetitten og balancen, hvilket altså var fine tegn til trods for den grumme mistanke om hjernerystelse.

Bekymringen for sin søn var mandag endnu mindre efter en vellykket dag i vuggestuen, fortæller Tilde Munkholm videre.

Olaf kom til verden i sommeren 2023.

Det skete efter en graviditet, der tilføjede 25 kilo til influencerens vægt.

Tilde Munkholm deltog i ”Den store bagedyst” i 2021 og har siden da kunne se sit følgertal stige stødt på sin Instagram- og TikTok-profil.

DR skrev efter hendes medvirken i bageprogrammet, at 27.000 allerede fulgte hende på Instagram før premieren.

Med andre ord er der næsten kommet yderligere 100.000 til på tre og et halvt år.

På TikTok er hun gået fra 4000 til 76.000 følgere.

Sponsoreret indhold