Hollywood14. februar 2025

Naya Riveras niårige søn bebrejder sig selv for hendes død: Siger det samme igen igen fem år efter ulykken

Den amerikanske "Glee"-stjerne Naya Rivera druknede i et desperat forsøg på at redde sin søn, Josey. Det lykkedes, men den lille dreng bebrejder stadig sig selv for ikke at kunne redde sin mor
Naya Rivera med Ryan Dorsey og deres søn Josey i Maui i 2019.
Naya Rivera med Ryan Dorsey og deres søn Josey i Maui i 2019.
 Foto: Instagram/Ryan Dorsey

LÆS OGSÅ: Naya Rivera druknede for at redde sin søn: Nu deler Ryan Dorsey nye detaljer om tragedien

Til sommer er det fem år, siden den 33-årige "Glee"-stjerne Naya Rivera på tragisk vis mistede livet i en drukneulykke.

Det, der skulle have været en hyggelig dag på vandet for mor og søn, endte nemlig med, at den amerikanske skuespillerinde tabte kampen mod understrømmene i søen Lake Piru, hvor hun havde badet med sin dengang fireårige søn, Josey.

Selvom Josey kun var fire år, da ulykken fandt sted, har han stadigvæk mindet om det sidste, han hørte sin mor sige, inden hun forsvandt under vandet.

Det sidste foto af Naya Rivera og sønnen Josey, inden de tog ud på sejlturen, der kostede hende livet.
Det sidste foto af Naya Rivera og sønnen Josey, inden de tog ud på sejlturen, der kostede hende livet.
 Foto: Ventura County Sheriff's Office
https://imgix.seoghoer.dk/20200714-010519-6-1920x1920we.jpg
 Foto: Ritzau Scanpix

Det fortæller Naya Riveras eksmand og far til Josey i et interview med People, hvor han for første gang sætter ord på sønnens minder, siden den forfærdelige ulykke.

- Han sagde, at det sidste, hun sagde, var hans navn, og derefter sank hun, og han så hende ikke mere. Det knuser mit hjerte, at han var vidne til hendes sidste øjeblik, siger Ryan Dorsey.

Den lille dreng har siden ulykken flere gange fortalt sin far, at han forsøgte at finde en redningsvest og en rebstige.

Nayas mor (yderst til venstre) på badebroen ved Lake Piru, hvor liget blev fundet efter flere dages eftersøgning. Ulykken fandt sted på den røde båd, der ses på billedet.
Nayas mor (yderst til venstre) på badebroen ved Lake Piru, hvor liget blev fundet efter flere dages eftersøgning. Ulykken fandt sted på den røde båd, der ses på billedet.
 Foto: MEGA

- Der var et reb, men der var en stor edderkop på rebet, og han var for bange til at kaste det, fortæller Ryan Dorsey og tilføjer:

- Jeg bliver ved med at berolige ham: 'Buddy, det reb ville alligevel ikke have været langt nok.'

- Det sidder tydeligvis stadig fast i hans hoved, fordi han føler, at han kunne have reddet hende. Jeg tror, hun bare blev fanget i nogle buske – enten det eller en mærkelig understrøm fra dæmningen. Det var bare en tragisk ulykke.

https://imgix.seoghoer.dk/mega688499_023.jpg
 Foto: MEGA

- Han føler stadig, at han kunne have reddet hende. Jeg prøver at berolige ham med, at rebet alligevel ikke var langt nok.

Naya Rivera havde sit gennembrud i rollen som cheerleaderen Santana Lopez i Ryan Murphy-serien "Glee". Serien var et stort, kommercielt hit og kørte fra 2009-2015 over seks sæsoner.

Rivera og Ryan Dorsey datede on-off i flere år. De datede kort i 2010, men gik fra hinanden. Senere fandt de sammen igen og blev gift den 19. juli 2014. De var gift i omkring fire år, indtil deres skilsmisse blev afsluttet i juni 2018.

https://imgix.seoghoer.dk/2025-02-14/MEGA687346_012.jpg
Naya Rivera og Ryan Dorsey havde et on-and-off forhold i flere år.
 Foto: Scooter / AFF-USA.COM / MEGA

Den 8. juli 2020 druknede Naya Rivera i den californiske sø Lake Piru. Ifølge myndighederne havde hun brugt sine sidste kræfter på at redde sin søn op i båden, men kunne ikke redde sig selv.

Først fem dage efter ulykken blev hendes lig fundet i vandet.

Sponsoreret indhold