Annonce
Kendte2. dec. 2024

Følg med i Jencels totalrenoveringsjulekalender: Bliver det mon jul i år?

Boligprogrammer er populære som aldrig før, og nu laver Maria Jencel sin egen julekalenderudgave på Instagram, hvor man kan følge med i istandsættelsen af hendes og Pelle Peters enorme lejlighed
Pelle Peter Jencel og Maria Jencel blev gift i 2019.
Pelle Peter Jencel og Maria Jencel blev gift i 2019.
 Foto: Mikael Rieck
Annonce

LÆS OGSÅ: Vinterbaderen Helena Christensen imponerer udlandet

Hvis du også er ked af, at kong Frederik lukker ned for privatlivet i sin digitale adventskalender, så er trøsten nær.

For hvor Frede smækker slotsportene i, åbner radioparret Maria og Pelle Peter Jencel de renoveringskrævende døre til deres enorme, men gamle lejlighed på Christianshavn i det, de kalder en totalrenoveringsjulekalender på Instagram-profilen "hjemmetpåchristianshavn".

Det er, som det lange navn antyder, en juleføljeton, hvor de dag for dag indtil og med juleaften viser istandsættelsen af deres intet mindre end 269 kvm store hjem beliggende i en tidligere parfumefabrik.

Og der er nok at gå i gang med, og som Maria lister op, hvad der skal laves, kan man blive ægte i tvivl om, om julefreden når at sænke sig over et færdigt hjem.

Annonce

- Der er mange ting, vi desværre ikke kan beholde i renoveringen. Lejligheden er blevet faldefærdig over mange år. Fliserne er ødelagte mange steder, vægge og lofter er sodet til.

- Brændeovnen skal skiftes på grund af miljøhensyn, væggene er papirstynde og ikke på nogen måde lydisolerede, gulvet er kun lagt i halvdelen af lejligheden og knirker helt utroligt højt og listen er lang.

Annonce

Parret købte andelslejligheden i februar i år og optog i den forbindelse et lån på 5.274.000 kroner. Hvor mange penge lejligheden har kostet, vides ikke, men istandsættelsen bliver ikke billig.

For vægge skal fjernes og andre vægge skal sættes op eller lydisoleres, der skal sættes nyt køkken med køkkenø ind, laves pejs, gulvvarme og lægges nyt gulv samt laves nye badeværelser, hvoraf det ene skal være af marmor.

Annonce

Parret skriver, at de allerede har været i gang med renoveringsarbejdet i nogle måneder, hvad der da også fremgår af billederne, hvor der stadig er grønne blade på træerne.

Måske håber de alligevel på et julemirakel, så lejligheden kan stå klar til deres første jul i de nye gemakker.

Annonce

Sponsoreret indhold