Krimi25. september 2024

39-årig erkender drab på Jonas Thomsen Sekyere

39-årig erkender drab på Jonas Thomsen Sekyere
Jonas Thomsen Sekyere blev knivstukkek her på stedet tilbage i 2012 – gerningsmanden endte efterfølgende med at stikke af til Somalia, hvor han også har afsonet flere år i fængslet for drabet på Jonas Sekyere.
Jonas Thomsen Sekyere blev knivstukkek her på stedet tilbage i 2012 – gerningsmanden endte efterfølgende med at stikke af til Somaliland, hvor han også har afsonet flere år i fængslet for drabet på Jonas Sekyere.
 Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Tobias Friberg nægter sprit- og narkokørsel: Drak og tog stoffer efter

En 39-årig mand har erkendt at stå bag drabet på 21-årige Jonas Thomsen Sekyere, som mistede livet tilbage i 2012 i Kødbyen i København.

Den nu tiltalte 39-årige mand har angiveligt erkendt over for politiet, hvorfor sagen nu bliver behandlet som en tilståelsessag.

Det oplyser Københavns Politis anklagere på X.

Den 39-årige mand, som har været stukket af til Somalia siden drabet i 2012, blev anholdt i slutningen af august måned i år, da han atter satte benene på dansk jord.

Herefter blev manden varetægtsfængslet af en dommer i Københavns Byret, som mente, at der var en særligt bestyrket mistanke mod den 39-årige i sagen.

Blev stukket i hjertet

Den 21-årige jurastuderende Jonas Thomsen Sekyere blev dræbt 17. november 2012 under et besøg i Kødbyen i København.

Her var den unge mand på diskotek Bakken, hvor han ude foran endte med at blive stukket i hjertet – personer på stedet forsøgte forgæves at redde den unge mands liv ved at give ham hjertemassage, desværre uden held.

Den 39-årige formodede gerningsmand flygtede efterfølgende til Somaliland, hvor han i 2016 blev idømt 10 års fængsel for drabet på Jonas Sekyere – han nåede at afsone flere år bag tremmer i det afrikanske land, men blev siden løsladt.

Han blev i 2012 internationalt efterlyst, hvilket indhentede ham da han for nyligt blev anholdt i Etiopien og senere udleveret til Danmark.

– Selv om det snart er 12 år siden, at drabet fandt sted, så har vi aldrig sluppet sagen. Godt nok er den 39-årige dømt og har afsonet i Somaliland, men det er vores opfattelse, at han stadig kan retsforfølges i Danmark, udtalte vicepolitiinspektør Brian Belling fra Københavns Politi efter anholdelsen og udleveringen af den 39-årige.

Den mistænkte gerningsmand har nu angiveligt erkendt over for politiet.

Sagen skal derfor på et senere tidspunkt for retten, hvor den vil blive behandlet som en tilståelsessag.

Sponsoreret indhold