
Boris Hiort afslører: Bruger alle sine penge på glidecreme

Han tog Mette Sommer med storm, da han deltog i datingprogrammet Bachelorette sidste år.
Selvom han fik den eftertragtede sidste rose, holdt kærligheden dog ikke mellem de to, og siden er Boris Hiort blevet kædet sammen med adskillige forskellige kvinder - senest i januar, da "Ex on the beach"-baben Regitze Bach kunne afsløre, at hun datede den eftertragtede bachelor.
Men noget tyder på, at der er stille på den front for tiden. I hvert fald afslører han i podcasten Mathias Helts Talkshow, at han bruger mange penge på glidecreme.

I programmet bliver han spurgt, hvad hans hemmelige post ville være, hvis han var deltager i Luksusfælden - altså, hvilke laster han med andre ord bruger mange penge på - og helt kort og konkret lyder svaret:
- Glidecreme, hvorefter resten af programmets deltagere bryder ud i latter.
Boris Hiort fortsætter med at dele ud af de slibrige detaljer. Han fortæller også, at hans dårligste vane er at onanere, og vært Mathias Helt konstaterer derfor også, at det må være her glidecremen kommer ind i billedet.
