
Stig Henriksen fra "Bachelorette" er flyttet sammen med kæresten
LÆS OGSÅ: Stig fra ”Bachelorette”: Mette er dygtig til kvindelig list
Der er fart over feltet hos Stig Henriksen, der for en måned siden skiftede Aarhus ud med Sjælland.
– Det går rigtig godt. Jeg bor sammen med min kæreste på Frederiksberg, siger ”Bachelorette”-fyren.
– Jeg skal læse E-handel på CPH Business. Jeg begynder på mandag, fortæller den flittige fyr, da SE og HØR møder ham til boglanceringen af Anton og Jonas Dahl Grues nye bog, "Bolle med ost".
I oktober sidste år afslørede Stig Henriksen, at han efter TV 2-programmet var blevet kæreste med Simone, og det er altså hende og skolebøgerne, der nu har lokket ham til København.

I sommer blev han færdiguddannet serviceøkonom, og aarhusianeren har netop fået at vide, at han kan fortsætte på skolebænken i København.
Stig Henriksen kender Jonas Dahl Grue særdeles godt, da de begge kæmpede om Julie og Mettes hjerter i ”Bachelorette” sidste år.
